At rejse med kæledyr


Planlægger du en rejse med din firbenede ven? Din kat eller hund er meget velkommen på mange af vores flyafgange. 

Kæledyr i lastrummet

Pris for transport af dit kæledyr i lastrummet: 1100 - 1300 DKK (online) 1200 - 1400 DKK (lufthavn) pr. dyr, hver vej.

Katte og hunde kan rejse i lastrummet på følgende flyvninger:

  • Afgange inden for Schengen og/eller EU (eksklusive Irland og Island).
  • Flyvninger til/fra Svalbard (kun hunde)

Op til 2 katte eller hunde kan rejse i samme transportkasse, hvis de kender hinanden godt. De skal have samme størrelse (maksimalvægt: 14 kg pr. Dyr). Det er ikke tilladt at lade en hund og en kat rejse i samme transportkasse.

Hvis dine kæledyr ikke lever op til disse krav, skal de transporteres i separate bure eller transportkasser.

Flyskifte - kun i Norge

Katte og hunde kan transporteres i lastrummet på rejser med flyskift indenrigs i Norge (undtagen til og fra Svalbard) via Oslo Gardermoen, Bergen Flesland og Trondheim Værnes.

Transfertiden mellem flyvningerne skal være minimum en 1 time og høyst 2 timer.

Kæledyr i kabinen

Pris for transport af dit kæledyr i kabinen: 420 - 550 DKK (online) 500 - 650 DKK (lufthavn) pr. dyr, hver vej.

  •  Op til 3 meget små hundehvalpe eller kattekillinger, der rejser i samme bur, kan bookes som ét dyr i kabinen, hvis den angivne begrænsning på vægt og størrelse af buret ikke overskrides.
  •  
  • Små katte og hunde kan rejse i kabinen på følgende flyvninger:

     Afgange inden for Schengen og/eller EU (eksklusive Island, kun hunde til/fra Madeira)
  •  Flyvninger til/fra Svalbard (kun hunde)

Vi accepterer op til 2 kæledyr i kabinen pr. flyvetur.

Ansøg om en tilladelse til at rejse med din hund til Svalbard.

Bliv klar til at flyve

Bure og transportkasser

Sørg for, at dit dyr er komfortabelt og sikkert anbragt i en transportkasse, og at det opfylder kravene til at rejse med fly.

I lastrummet

Dit kæledyr skal kunne stå op, dreje sig rundt og ligge i en naturlig stilling, når det er i sin transportkasse.

  • Kassen må maksimalt være 125 x 81 x 86 (L x B x H).
  • Den skal være tydeligt mærket med dit navn, adresse og mobiltelefonnummer.
  • Den skal være ren, i god stand og være lavet af et solidt materiale, som er fuldkommen vandtæt og foret med absorberende materiale såsom et tæppe eller en absorberende pude/måtte (avis, pap og strå er ikke tilladt). Kasser af trådnet er ikke tilladt.
  • Du skal fjerne eller låse eventuelle hjul.
  • Kassen skal være umulig at slippe ud af. Du må selv medbringe kabelstrips til at fastgøre transportskassens dør.
  • Den skal være tilstrækkeligt ventileret på alle fire sider.
  • Kassens åbninger skal være små nok til at sikre, at dyret ikke kan gøre skade på sig selv ved at få en kropsdel igennem dem, og til at garantere, at de personer, der håndterer kassen, ikke kan blive bidt eller kradset.
  • Sørg venligst for, at en vandbeholder er til stede, sikkert fastgjort til buret og let tilgængelig udefra.

Billedet ovenfor viser specifikationerne og begrænsningerne for dyr i lastrummet. Det gælder ikke for dyr, der rejser i kabinen.

I kabinen

Vi accepterer kun tasker og kasser, der er specielt beregnet til transport af kæledyr. Vi anbefaler at bruge en ‘Sherpa Bag’, der er fremstillet i fleksible materialer (fås hos de fleste dyrehandlere). Transporttasker skal altid imødekomme følgende krav:

  • Tasken må maksimalt være 43 x 31 x 20 cm, eller, hvis den er blød, kan den være en smule større, men skal kunne komprimeres til disse mål.
  • Tasken og dyret/dyrenes samlede bruttovægt må ikke overstige 8 kg.
  • Tasken skal være vandtæt.
  • Dyret skal kunne stå op, dreje sig rundt og ligge i en komfortabel stilling, når det er i sin transportkasse/taske.
  • Kjæledyret skal være i sit bur under hele rejsen.

Forhold på rejsen

Flyrejser kan være stressende for kæledyr. For at begrænse potentiel uro skal du i god tid inden rejsen sikre, at dit kæledyr kender til og har det behageligt i sin kasse.

Temperaturen og trykket i lastrummet er næsten det samme som i kabinen, selvom det kan afvige, primært afhængigt af temperaturen udenfor flyet.

Spørg dyrlægen

Din firbenede vens bekvemmelighed og sikkerhed er en af vores topprioriteter. Du bedes tjekke med din dyrlæge, at din hund eller kat kan klare at flyve, da der ikke er en dyrlæge til rådighed i lufthavnen eller under rejsen.

Brugen af beroligende medicin til dyr under transport anbefales ikke.

Vigtig information om brachyocephale racer (fladnæsede) hunde og katte

Flere veterinærforeninger verden over informerer omkring at lufttransporten af  brachyocephale racer (fladnæsede) hunde og katte har en større risiko for åndedrætsbesvær og overophedning på grund af stress under flyvning.

Hvis dit kæledyr er af Brachyocephale race (fladnæset) og du fortsat ønsker at rejse med os, vil du blive bedt om at underskrive en formular ved check-in hvor du accepterer risikoen der er vedrørende at flyve med dit kæledyr.

Hvis du er usikker på om dit kæledyr er af Brachyocephale race, venligst kontakt din dyrelæge for yderligere spørgsmål.

Link til skema

 

Papirer til kæledyret

Vi ønsker, at hele turen skal gå så glat som muligt – så før du flyver, skal du sørge for, at din kat eller hund har de nødvendige papirer til flyrejser, herunder vaccinationsdokumenter. På internationale afgange skal dette certifikat være på engelsk. Hvis du er usikker på regler og krav, skal du venligst kontakte lokale myndigheder.

Du kan finde juridiske oplysninger om at rejse med dine kæledyr inden for EU i Regulativ (EU) nr. 576/2013

Ansøg om en tilladelse til at rejse med din hund til/fra Svalbard

Hvis du ønsker at medbringe din hund til eller fra Svalbard, skal du ansøge om en tilladelse fra det norske Mattilsynet.

Check ind mindst en time før afgang

Sørg for at være i lufthavnen i god tid. Du skal have overstået check-in mindst en time før afrejsen, hvis du rejser med dit kæledyr.