Norwegian Air Shuttle ASA
1. Om Norwegian
Norwegian Air Shuttle ASA ("Norwegian") er en norsk virksomhed registreret i det norske virksomhedsregister, Brønnøysundregistrene, med momsnummer: NO 965 920 358 MVA. Vi er et luftfartsselskab, som tilbyder ruter til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Du kan booke flybilletter hos os, og vi hjælper dig desuden med at planlægge dine rejser ved at give dig mulighed for at booke hoteller, leje biler mv. via udvalgte partnere på vores hjemmeside. Uanset om du har foretaget en booking eller ej, kan du vælge at registrere en profil hos os, og du kan også tilmelde dig vores kundeloyalitetsprogram 'Norwegian Reward', så du kan drage fordel af vores produkter og tjenester.
Du kan finde flere oplysninger i Norwegians Vilkår og betingelser ved at klikke her.
Når du bruger vores hjemmeside, vores mobilapp eller vores andre digitale tjenester, indsamler, bruger og behandler vi dine personoplysninger. Beskyttelsen og fortroligheden af disse personoplysninger er vigtig for os, og vi er fast besluttet på at opretholde den.
I denne Politik om beskyttelse af personoplysninger forklarer vi, hvordan vi behandler dine personoplysninger, hvilken kategori af personoplysninger disse aktiviteter omfatter samt formålet med og retsgrundlaget for disse behandlingsaktiviteter. Vi forklarer også, hvornår og hvorfor dine personoplysninger videregives til en tredjepart.
I denne Politik om beskyttelse af personoplysninger informerer vi dig også om dine rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger, og om enhver overførsel, vi foretager af dine personoplysninger.
2. Generel erklæring om anvendelsesområdet for denne Politik om beskyttelse af personoplysninger
Denne Politik om beskyttelse af personoplysninger gælder for vores indsamling, brug og behandling af dine personoplysninger. Vi indsamler, bruger og behandler dine personoplysninger, når du bruger vores tjenester som kunde eller potentiel kunde. Dette omfatter, når du bruger vores hjemmesider eller mobilapps, booker vores flyrejser eller andre tjenester, enten på egen hånd eller via en tredjepart (f.eks. et rejsebureau eller et andet flyselskab), eller kommunikerer med os via telefon, e-mail, sociale medier eller lignende.
Bemærk, at når du interagerer og/eller kommunikerer med en anden tjenesteudbyder, gælder denne Politik om beskyttelse af personoplysninger ikke. Du har ret til at kontakte den relevante tjenesteudbyder for at få oplysninger om den pågældende tjenesteudbyders indsamling, brug, behandling og beskyttelse af dine personoplysninger. Dine personoplysninger, som er knyttet til din interaktion med disse tjenesteudbydere, og som sendes til eller modtages af os som en del af vores tjenester, er dog omfattet af denne Politik om beskyttelse af personoplysninger.
Norwegian er den "dataansvarlige", når det gælder behandling af dine personoplysninger i henhold til denne Politik om beskyttelse af personoplysninger. Det betyder, at Norwegian er ansvarlig for både at definere formålene med at behandle dine personoplysninger og for at overholde databeskyttelseslovgivningen. Adressen og vores kontaktoplysninger kan findes nederst i denne Politik om beskyttelse af personoplysninger.
3. Norwegians behandling af dine personoplysninger
3.1 Introduktion
Denne Politik om beskyttelse af personoplysninger forklarer, hvordan vi indsamler, bruger og videregiver dine personoplysninger, når du bruger vores tjenester og på anden måde interagerer med os som beskrevet nedenfor. Den forklarer, hvilke databehandlingsaktiviteter vi udfører, hvad deres formål er, hvilken kategori af personoplysninger disse aktiviteter omfatter samt retsgrundlaget for disse behandlingsaktiviteter.
3.2 Booking af din billet eller andre tjenester
Når du bestiller en flyrejse eller andre produkter eller tjenester fra Norwegian, bliver du bedt om at angive oplysninger såsom dit navn, dit telefonnummer, din e-mailadresse og dine betalingsoplysninger samt dit Reward-medlemsnummer, hvor det er relevant, hvis du har registreret en profil hos os. Alt afhængigt af dine specifikke bookingoplysninger bliver du muligvis bedt om at angive yderligere oplysninger såsom dit pasnummer, din fødselsdato mv. Når du anmoder om særlig assistance, f.eks. specialkost eller kørestolsassistance, bliver du måske desuden bedt om at angive relevante følsomme oplysninger om f.eks. din helbredstilstand.
Når du ændrer din booking eller på anden måde anmoder om anden support fra os, behandler vi de ovennævnte personoplysninger, som vi har indsamlet fra dig. Vi bruger dit navn og dine kontaktoplysninger til at holde dig informeret om dine bookinger. Dette omfatter, at vi sender dig påmindelser via SMS eller e-mail vedrørende din flyafgang, f.eks. oplysninger om, at check-in er åben, eller at gaten er ændret, og meddelelser om eventuelle forsinkelser eller aflysninger. Din rejse med os involverer som regel tjenester, der leveres af tredjeparter, og vi videregiver dit navn, dine kontaktoplysninger og andre relevante oplysninger, hvis det er nødvendigt for den pågældende tredjepart. Formålet med disse behandlingsaktiviteter er at levere de produkter og tjenester, du har booket hos os.
Du skal også angive dine betalingsoplysninger (f.eks. kortnummer og udløbsdato) i tillæg til dine øvrige personoplysninger for at gennemføre din betaling. Disse personoplysninger, særligt dit navn, din adresse, din e-mailadresse og din IP-adresse, videregives til vores betalingstjenesteudbydere, for at vi kan modtage din betaling og gennemføre din booking. Hvis du anmoder om at få refunderet din betaling, vil disse personoplysninger også blive behandlet.
For at opfylde vores juridiske forpligtelser videregiver vi muligvis dine personoplysninger til f.eks. din kortudsteder, lufthavnens sikkerhedstjeneste eller politiet. De personoplysninger, vi behandler til dette formål, omfatter muligvis dit navn, din adresse, din e-mailadresse, din IP-adresse, dine betalingsoplysninger og dine pasoplysninger.
De oplysninger, du har givet os til brug for booking og administration af bookingen, gemmes i op til 10 år, indtil de ikke længere er nødvendige, for at vi kan beskytte og forsvare Norwegian.
Telefonopkald til kundeservice kan optages til trænings- og kvalitetsformål og gemmes i 3 måneder. Du vil altid have muligheden for at fravælge, at samtalen bliver gemt, før du bliver koblet til kundesupport.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger som beskrevet i dette afsnit er din accept af de vilkår og betingelser, som gælder for din booking hos os, og vores legitime interesser i at drive vores virksomhed, eller at det i øvrigt er nødvendigt for at opfylde vores juridiske forpligtelser.
3.3 Registrering af din profil og administration af din konto
Du er velkommen til at registrere din profil hos Norwegian. Det forbedrer og forenkler din bookingoplevelse og gør det muligt for os at præsentere dig for mere relevant kommunikation på hjemmesiden og via andre kanaler, og det giver dig mulighed for at indstille, hvordan du ønsker, at vi skal kommunikere med dig. Det gør det også muligt for os at præsentere dig for mere relevant kommunikation på hjemmesiden og via andre kanaler. Til disse formål indsamler vi dine personoplysninger såsom din e-mailadresse, din postadresse, dit køn, dit mobilnummer samt andre oplysninger, vi beder om, men som du ikke behøver at give os. Du får derefter en personlig brugerkonto på vores hjemmeside eller i vores mobilapps, som du kan få adgang til via din computer eller dine enheder. Du kan til enhver tid administrere din personlige konto ved at logge ind med din e-mailadresse og din adgangskode.
Dine profildata vil blive slettet på din anmodning. Du kan anmode om at få slettet dine data via din kontoside, som du har adgang til, når du er logget ind. Du kan finde flere oplysninger om dine rettigheder i afsnit 6.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger som beskrevet i dette afsnit er din accept af de vilkår og betingelser, som gælder for din booking hos os, din accept af de vilkår og betingelser, som gælder for registrering af din profil, samt vores legitime interesser i at drive og administrere vores virksomhed.
3.4 Tilpasning af din konto
Hos Norwegian stræber vi efter at personliggøre vores tjenester og vores kommunikation og sikre, at de er mere brugervenlige. Vi ønsker at give dig en oplevelse, der er relevant for dine personlige præferencer og behov. For at kunne gøre dette bruger vi data om, hvordan du bruger vores digitale tjenester (hjemmeside, e-mail, app mv.), i sammenhæng med andre data, vi har om dig, til at regne ud, hvilke oplysninger du højst sandsynligt gerne vil modtage, hvordan du ønsker, at vi skal kommunikere med dig, gennem hvilke kanaler det skal ske, hvor ofte det skal ske mv.
Når du påbegynder en ny booking, udfylder vi muligvis, alt afhængigt af dine tidligere bookinger, automatisk bookingformularen med dine oplysninger, som vi indsamlede, sidst du foretog en booking. Det omfatter for eksempel den afgangslufthavn, du har søgt efter eller rejst fra, dit navn og dine kontaktoplysninger. Formålet med denne behandling er at forenkle din bookingproces, så du kan gennemføre den både hurtigere og nemmere.
Du kan fravælge personliggørelse via din kontoside og ved at slå indstillingen "Automatisk brug af data" fra. Hvis du gør det, holder vi op med at profilere/personliggøre dine data, og vi sletter de data, der kun er nødvendige til denne behandling.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger som beskrevet i dette afsnit er din accept af de vilkår, som gælder for din booking hos os, din accept af de vilkår og betingelser, som gælder for registrering af din profil, samt vores legitime interesser i at drive og administrere vores virksomhed.
3.5 Kundeservice
Norwegian har forskellige former for kundeservice for at kunne hjælpe dig. For at vi kan yde kundeservice til dig, behandler vi dine personoplysninger med det formål at identificere dig og hjælpe dig på den bedst mulige måde. På vores hjemmeside kan du indlede en LiveChat eller sende os et spørgsmål via en formular, og du kan også kontakte os via telefon, e-mail eller brev eller via sociale medier. Når du kommunikerer med os via en af disse kanaler, tager vi hånd om dine forespørgsler, dine spørgsmål og din feedback vedrørende vores tjenester. Alt afhængigt af din forespørgsel, dit spørgsmål eller din feedback bliver du muligvis bedt om at angive yderligere personoplysninger såsom dit kreditkortnummer eller dit Reward-medlemsnummer.
Efter at du har kontaktet kundeservice, undersøger vi indholdet af vores kommunikation med dig, for eksempel en optagelse af vores kommunikation med dig i forbindelse med behandlingen af din klage. Det gør vi for at kontrollere kvaliteten af den service, vi har ydet til dig. Til det formål behandler vi muligvis dine personoplysninger såsom dit navn, dine kontaktoplysninger og dit Reward-medlemsnummer.
For at opretholde vores serviceniveau foretager vi muligvis datatest af vores hjemmesider og mobilapps, når der opstår en fejl, eller når der foretages ændringer i vores system, og det indebærer behandling af dine personoplysninger. Det sætter os i stand til at fejlfinde vores systemer (for at udelukke tekniske fejl), til at vise eventuelle ændringer, som du eller vi har foretaget, og som er relevante for dig, korrekt, og til at sikre, at disse hjemmesider og mobilapps fungerer korrekt.
Vi udarbejder også rapporter og statistikker ved at analysere de personoplysninger, du har givet os, såsom dit navn, dine kontaktoplysninger og dit Reward-medlemsnummer. Formålet er at forbedre vores service og give dig en bedre brugeroplevelse, næste gang du bruger vores tjenester.
Hvis vi opdager uregelmæssige aktiviteter på din konto, træffer vi de nødvendige foranstaltninger. Det kan omfatte behandling af dine personoplysninger.
De oplysninger, du har givet os til brug for booking og administration af bookingen, gemmes i 10 år, og indtil de ikke længere er nødvendige, for at vi kan beskytte og forsvare Norwegian.
Telefonopkald til kundeservice kan optages til trænings- og kvalitetsformål og gemmes i 3 måneder. Du vil altid have muligheden for at fravælge, at samtalen bliver gemt, før du bliver koblet til kundesupport.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger som beskrevet i dette afsnit er din accept af de vilkår og betingelser, som gælder for din brug af vores tjenester, og vores legitime interesser i at drive vores virksomhed.
3.6 Markedsføring
For at du kan få mest muligt ud af de tilbud, vi giver dig, sender vi dig eller gør dig på anden måde opmærksom på forskellige aktiviteter og tilbud via e-mail, hvilket kan omfatte nyhedsbreve, e-shots, unikke tilbud baseret på dine præferencer eller oplysninger om andre særlige eller sæsonbetonede tilbud. Til dette formål behandler vi din e-mailadresse, bookinghistorik og kampagnedeltagelseshistorik.
Vi sender dig muligvis også tilbud, der vedrører dine kommende flyrejser, via e-mail; til dette formål behandler vi din e-mailadresse og bookinghistorik. Desuden påminder vi dig via e-mail om dine ufuldstændige bookinger og giver dig nem adgang til dine ufuldstændige bookinger; til dette formål behandler vi din e-mailadresse og data om din onlineadfærd vedrørende din ufuldstændige booking.
Hos Norwegian bestræber vi os på at være så relevant som muligt for hver enkelt kunde på tværs af forskellige digitale kanaler. Hvis du har besøgt vores hjemmeside, præsenterer vi dig muligvis for relevante tilbud på andre digitale medier baseret på dine klik på hjemmesiden. Til dette formål behandler vi anonymiserede IP-adresser i cookies. Når du besøger vores hjemmeside uden at logge ind på din brugerkonto, bruger vi din onlineadfærd til at præsentere relevante tilbud via vores internetportaler, vores e-mailkampagner og andre digitale medier. Når du er logget ind på din brugerkonto, bruger vi de data, du har registreret hos os, herunder booking- og kampagnedeltagelseshistorik, onlineadfærd og andre data til at forsøge at kommunikere med dig på så relevant en måde som muligt.
Med henblik på at forbedre vores kommunikation med dig gennemfører vi også markedsundersøgelser, og det kan for eksempel ske ved, at vi bruger dine personoplysninger til at forbinde forskellige datasæt. Personoplysninger i analytiske datasæt bliver altid slettet, når analysen er udført.
Du kan frit slette dine personoplysninger, så de ikke længere kan bruges til markedsføring, ved at slette din profil på din kontoside. Hvad angår anonyme brugercookies, så kan de ikke føres tilbage til en bestemt person, men de vil alligevel blive slettet i henhold til praksis i branchen eller af dig – se afsnit 5 i denne Politik om beskyttelse af personoplysninger.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger er dit samtykke og vores legitime interesser i at drive og forbedre vores forretning. Du kan administrere dine samtykker til denne behandling, når du registrerer en profil hos os, eller du kan gøre det på et senere tidspunkt ved at klikke på indstillingerne på din brugerkonto. Bemærk, at tilbagetrækning af et samtykke ikke påvirker lovligheden af den behandling, der har fundet sted på grundlag af et samtykke, der er givet forud for tilbagetrækningen.
3.7 Når du åbner vores wi-fi-portal ombord på vores fly
Ombord på et Norwegian-fly kan vi tilbyde dig adgang til wi-fi, så du som passager kan få forbindelse til internettet via din computer eller enhed. Det kan du gøre ved at logge ind på det åbne netværk i flyet. Vi tilbyder dig muligvis også underholdning via vores in-flight wi-fi-tjeneste, f.eks. i form af film, du selv kan vælge. Til disse formål behandler vi dine personoplysninger for at kunne identificere dig og din enhed. Hvis du vælger at købe in-flight-underholdning via vores wi-fi-tjeneste, beder vi om dine kreditkortoplysninger.
Dine køb gemmes i højst 10 år, og andre data slettes på din anmodning.
Det juridiske grundlag for behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med din brug af vores wi-fi-tjenester er dit samtykke.
4. Derfor videregiver Norwegian personoplysninger
Vi sælger ikke dine personoplysninger til markedsføringsformål til andre virksomheder. Vi deler kun dine personoplysninger på følgende betingelser:
- Når en del af din booking omfatter en tjeneste, der leveres af en tredjepart, deler vi muligvis dine personoplysninger med sådanne tredjeparter.
- Vi deler dem med vores tredjepartstjenesteudbydere, som udfører handlinger eller arbejde på vores vegne og efter anvisning fra os i rollen som databehandler, til de formål, der er angivet i denne Politik om beskyttelse af personoplysninger.
- Vi deler dem for at beskytte og forsvare Norwegian (herunder håndhævelse af gældende vilkår og betingelser).
- Vi deler dem med offentlige myndigheder eller regeringer, når dette er påkrævet i henhold til love, bestemmelser, juridiske processer eller myndighedsanmodninger med retskraft.
Vi deler desuden muligvis sammenstillede data med vores forretningspartnere og virksomheder inden for vores egen koncern til forskellige formål, f.eks. for at forbedre vores service og med henblik på systemadministration, statistik, forskning og analyse.
Hvis du ikke ønsker at give os dine personoplysninger, er vi muligvis ikke i stand til at levere den tjeneste, du anmoder om, eller at informere dig om andre produkter og tjenester, som vi tilbyder.
5. Cookies og lignende teknologier
Når du besøger vores hjemmeside eller bruger vores mobilapps, indsamler vi visse oplysninger automatisk ved hjælp af cookies. Cookies er små tekstfiler, der gemmes på din enhed, når du besøger en hjemmeside. Når du besøger en hjemmeside første gang, sendes en cookie-fil til din enhed, som identificerer din browser.
Ved at bruge cookies hjælper du Norwegian med at forbedre funktionaliteten af vores hjemmeside. De er vigtige, for at vi kan reducere downloadtiden og forbedre din brugeroplevelse. Cookien indsamler oplysninger om, hvordan de besøgende bruger vores hjemmesider, og giver os derfor nyttige oplysninger om, hvordan vi kan levere en bedre kundeoplevelse og forbedre vores tjenester.
Vi bruger også cookies til godkendelsesformål, så du ikke behøver at angive dine legitimationsoplysninger, hver gang du besøger vores hjemmeside. Disse cookies er strengt nødvendige, for at tjenesten kan fungere korrekt. Ved at justere de tekniske indstillinger i din browser kan du forhindre lagring af og adgang til cookies på din enhed. Bemærk dog, at hvis du deaktiverer cookies, er du muligvis ikke i stand til at bruge tjenesterne på vores hjemmeside eller i vores mobilapps.
Endelig bruger vi cookies til markedsføringsformål. Disse cookies er placeret på vores hjemmeside af Norwegians markedsføringspartnere, der fungerer som bindeled mellem os og annoncørerne. Vi bruger disse cookies til at vise mere relevante oplysninger og personlige tilbud gennem reklamer, måle effektiviteten af vores reklamekampagner og begrænse, hvor ofte vi viser hver annonce.
Hvis indstillingerne på dine mobilenheder tillader, at vores mobilapps indsamler placeringsoplysninger, indsamler vi disse oplysninger automatisk. Denne Politik om beskyttelse af personoplysninger regulerer, hvordan vi bruger disse oplysninger, når vi forbinder dem med dine personoplysninger.
Bemærk, at du kan administrere, hvordan din mobilenhed deler placeringsoplysninger med os, og hvordan din browser håndterer cookies og relaterede teknologier, ved at justere din enheds indstillinger for beskyttelse af personoplysninger og sikkerhed. Se anvisningerne fra din browserudbyder eller producenten af din enhed for at få at vide, hvordan du justerer dine indstillinger.
Ud over at bruge dine browserindstillinger kan du også fravælge mange af vores displayannoncer. Hvis du får vist sådanne annoncer på vores hjemmeside, kan du fravælge dem ved at klikke på X'et på den blå adchoice-knap i øverste højre hjørne af annoncen, og så vil annoncen ikke længere blive vist.
Hvis du vil vide mere om, hvordan adfærdsbaseret annoncering fungerer, kan du læse detaljerede oplysninger om cookies og om de trin, du kan følge for at beskytte dine personoplysninger på internettet, på siden Your Online Choices: http://www.youronlinechoices.com/.
6. Dine rettigheder
Du har ret til at anmode om adgang, korrektion, begrænsning og sletning af dine personlige data, som vi opbevarer, og til at modtage en kopi af dine personlige data i et struktureret, maskinlæsbart format. Hvis du har en registreret profil, kan du til enhver tid opdatere, rette eller slette de oplysninger, du har givet os. Henvendelser vedrørende behandling af personlige data og anmodninger om adgang bør rettes til denne formular.
Du har også ret til at gøre indsigelse mod visse typer af behandling og, hvis vi har bedt om dit samtykke til at behandle dine personoplysninger, til at trække dette samtykke tilbage. Hvis vi behandler dine personoplysninger, fordi vi har en legitim interesse i at gøre det (som forklaret ovenfor), har du også ret til at gøre indsigelse mod dette. Disse rettigheder kan være begrænset i visse situationer – for eksempel hvor vi kan påvise, at vi har et juridisk krav på at behandle dine personoplysninger.
Hvis vi kræver at få dine personoplysninger for at overholde juridiske eller kontraktmæssige forpligtelser, er det obligatorisk at give os disse oplysninger. Hvis du ikke giver os disse oplysninger, er vi ikke i stand til at administrere vores kontraktforhold eller opfylde forpligtelser, der er pålagt os. I alle andre tilfælde er det valgfrit, om du vil give os de personoplysninger, vi beder om.
Dine personoplysninger opbevares i overensstemmelse med bestemmelserne i de forskellige underafsnit i afsnit 3. Du kan til enhver tid slette din brugerkonto på vores hjemmeside.
7. Overførsel af personoplysninger til andre lande
Overførsel af personoplysninger til et tredjeland uden for EØS, som ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, vil kun finde sted, hvis der forefindes passende sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. i form af bindende virksomhedsregler eller accept af EU's standardkontraktbestemmelser, eller hvis den modtagende part er certificeret i henhold til EU – US Data Privacy Framework. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med dette, bedes du kontakte os via det kontaktpunkt, der er angivet nedenfor.
Vi overfører muligvis sammenstillede data til tredjeparter (indenlandske og/eller udenlandske) med henblik på i) at forbedre eller udvikle vores hjemmeside og mobilapps eller udstyr, der er knyttet til bestemte tjenester og ii) at sikre, at vores hjemmeside og mobilapps samt udstyret fungerer korrekt.
8. Tredjeparters politik om beskyttelse af personoplysninger
Denne Politik om beskyttelse af personoplysninger omhandler kun indsamling, brug og videregivelse af personoplysninger foretaget af Norwegian. Andre parter, vi samarbejder med, og andre hjemmesider, der kan være tilgængelige via denne hjemmeside, har deres egne politikker og praksisser vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Vi opfordrer dig til at sætte dig ind i enhver tredjeparts politik om beskyttelse af personoplysninger, før du afgiver dine personoplysninger eller benytter dig af tilbud eller kampagner. Selvom vi forsøger kun at samarbejde med tredjeparter, der har samme høje standarder og respekt for beskyttelse af personoplysninger som os, kan vi ikke på nogen måde holdes ansvarlige for andre tredjeparters indhold eller praksis vedrørende beskyttelse af personoplysninger.
9. Ændringer i og tilføjelser til denne politik
Fra tid til anden foretager vi muligvis opdateringer af eller tilføjelser til denne Politik om beskyttelse af personoplysninger, så den afspejler en ny eller ændret praksis vedrørende beskyttelse af personoplysninger, uden at give dig varsel herom. Vi opfordrer dig til at gennemgå den seneste version af denne Persondatapolitik.
Vi annoncerer det på denne hjemmeside og/eller informerer dig på anden måde, når vi foretager væsentlige ændringer i denne Politik om beskyttelse af personoplysninger. Hvis du ikke kan acceptere de ændrede vilkår, skal du ophøre med at bruge vores tjeneste og slette din konto, hvor det er relevant.
10. Værneting og gældende lov
Denne Politik om beskyttelse af personoplysninger er, medmindre der forefindes obligatorisk lokal lovgivning, underlagt norsk lovgivning og skal fortolkes i henhold til norsk lovgivning, og det ikke-eksklusive værneting er de norske domstole.
11. Sådan kontakter du os
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer angående vores privatlivspraksis, denne privatlivspolitik, eller hvis du ønsker at udøve dine rettigheder vedrørende dine personlige data. Du kan kontakte os online. Du kan kontakte os via post direkte til:
Data Protection Officer Norwegian Air Shuttle ASA
Postboks 115
1330 Fornebu
Hvis du har ubesvarede spørgsmål, har du også ret til at klage til den lokale datatilsynsmyndighed. Den relevante datatilsynsmyndighed er Datatilsynet i Norge.
Ikrafttrædelsesdato: 8. mai, 2018 / Sidst opdateret: 7. december, 2022