Brug vores råd, og pak som en professionel! Når man rejser, er der visse ting, der har brug for ekstra beskyttelse.
Pak med omtanke
Der er meget, du kan gøre for at sikre dig, at dine ejendele er godt beskyttet og ankommer i god behold på din flyrejse.
- Mærk bagagedelene med navn og telefonnummer.
- Pak omhyggeligt, så tingene ikke rasler rundt i bagagen eller falder ud.
- Tegn en rejseforsikring for værdifulde eller skrøbelige genstande.
- Undlad at pakke ikke-tilladte genstande eller farligt gods.
TSA-låse – til/fra USA
Hvis du ønsker at låse din bagage, når du rejser til eller fra USA, skal du bruge en TSA-godkendt lås.
Hvis du vælger en anden type lås, skal du være opmærksom på, at vi ikke kan dække eventuelle skader, hvis låsen brydes op ved en stikprøvekontrol.
Anvend en beskyttende emballage
Visse genstande er ikke beregnet til lufttransport og har virkelig brug for ekstra beskyttelse. Vi anbefaler på det kraftigste, at man altid pakker disse genstande i en hård eller polstret kasse for at undgå eventuelle beskadigelser:
- klapvogne barnevogne og autostole
- cykler, golfudstyr, ski og sportsudstyr
- malerier
- andre sarte og værdifulde genstande
Emballeringsløsninger til dit udstyr
- Stokke PramPack – emballageløsning til de fleste barnevogne og autostole.
Vi har begrænset erstatningsansvar
Vores erstatningsansvar er i lighed med alle andre luftfartselskabers begrænset i henhold til Montreal-konventionen med hensyn til bagage. Undgå unødige overraskelser, og sørg for, at dine ejendele er pakket i overensstemmelse med ovennævnte forskrifter, før du begiver dig af sted.