Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed. Sluk for tilgængelighedstilstand.

Flydrift


Norwegian har fire driftstilladelser eller AOC'er (Air Operator’s Certificates). Sikkerhed har højeste prioritet i hele organisationen.

Crew members

Fire driftstilladelser

Norwegian har i øjeblikket fire driftstilladelser (AOC). En driftstilladelse er en teknisk og operativ godkendelse udstedt af luftfartsmyndighederne i det enkelte land, som giver indehaveren lov til at operere kommerciel luftfart.

Norwegian har fået to driftstilladelser af Luftfartstilsynet i Norge. Det ene certifikat gælder for Norwegian Air Norway (NAN), som opererer ruter fra virksomhedens skandinaviske baser, mens det andet gælder for Norwegian Air Shuttle (NAS), der opererer ruter uden for Skandinavien.

Norwegian har også fået tildelt en irsk driftstilladelse til datterselskabet Norwegian Air International Ltd. (NAI), der har base i Dublin. Datterselskabet Norwegian UK (NUK), som har base i London, har også fået tildelt en engelsk driftstilladelse.

Sikkerhed

Sikkerhed har højeste prioritet i Norwegian. Koncernen har aldrig registreret nogen alvorlige ulykker eller hændelser, der involverer passagerer eller besætning.

Selskabets afdeling for flysikkerhed har som hovedopgave at arbejde proaktivt med at forbedre sikkerheden i organisationen. Luftfartstilsynet skal godkende alle krav programmer, eksamener og kvalifikationer.

Norwegian analyserer hele tiden informationer fra de sorte bokse, der er installeret i selskabets fly. Analysen gennemføres for at sikre, at flyene håndteres og flyves i overensstemmelse med gældende regler og begrænsninger. Det er et krav, at besætningsmedlemmer, vedligeholdelsesmedarbejdere og speditører benytter et webbaseret rapporteringssystem til at logge uregelmæssigheder. Rapporterne er et værdifuldt værktøj til udarbejdelse af statistiske analyser og tendensovervågning.

Flyene gennemgår et strengt vedligeholdelsesprogram, der gennemføres i overensstemmelse med producentens krav og strenge regler fra de internationale luftfartsmyndigheder (EASA). Norwegian gennemfører både indledende kvalitetsrevisioner og kontinuerlig overvågning af alle vedligeholdelsesleverandører.

Denne webside kræver, at browsercookies er aktiveret!

Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed.

Du bruger i øjeblikket desktopversionen på en mobil enhed.