Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed. Sluk for tilgængelighedstilstand.

Ledelsen

Jacob Schram

Chief Executive Officer

Jacob Schram

Jacob Schram (født 1962) tiltrådte som koncernchef for Norwegian i januar 2020. Han har mange års erfaring fra store internationale selskaber, blandt andet 22 år i Circle K (tidligere Statoil Fuel & Retail (SFR)). Som koncernchef ledte han børsnoteringen af Statoil Fuel & Retail ASA i 2010 og den globale rebranding af 10.000 benzinstationer til Circle K. Da canadiske Couche-Tard opkøbte SFR i 2012, indtrådte Schram i den globale ledelse som Group President for Europe, en stilling han havde indtil 2018. Schram har også markeret sig som forfatter af «Essensen af business». Han har i tiden efter Circle K fokuseret på egne investeringer i start-ups, foredrag i forbindelse med sin bog og «Future mobility 2030», samt fungeret som Senior Advisor i McKinsey. Schram har mastergrad i økonomi fra Copenhagen Business School.

Geir Karlsen

Chief Financial Officer

Geir Karlsen

Geir Karlsen (født 1965) har været finansdirektør i selskabet siden april 2018. Han blev udnævnt til fungerende koncernchef i Norwegian i juli 2019, en rolle han havde frem til december 2019. Karlsen kom fra stillingen som Group CFO i det London-baserede shippingselskab Navig8 Group, som har forretning over hele verden og er verdens største skibspool-operatør. Han har bred erfaring fra børsnoterede selskaber i shipping og offshore. Han har gennem de sidste 12 år haft forskellige CFO-stillinger i internationale selskaber som Golden Ocean Group og Songa Offshore. Geir Karlsen er civiløkonom fra Handelshøyskolen BI.

Andrew Hodges

Executive Vice President (EVP) Airline

Sarah Goldsbrough

Andrew Hodges (født 1971) tiltrådte stillingen som Executive Vice President (EVP) Airline i juni 2020, efter et år som Senior Vice President Network Strategy and Planning. Andrew har mere end 20 års erfaring fra kommerciel luftfart. Han har haft flere kommercielle og finansielle lederroller i EasyJet plc, hvor han var i 12 år. Andrew har også arbejdet fem år med virksomhedsudvikling i British Airways og syv år i Deloitte, hvor han bidrog til at udvikle selskabets rådgivningsafdelingen indenfor luftfart. Andrew er ingeniør (bachelor) i Aeronautics & Astronautics ved Southampton University.

Christoffer Sundby

Executive Vice President (EVP) Customer

Christoffer Sundby

Christoffer Sundby (født 1978) tiltrådte stillingen som Executive Vice President (EVP) Customer i Norwegian i september 2020. Christoffer har 10 års ledererfaring fra detailhandelen indenfor drift, markedsføring, salg, produkt, konceptudvikling og kundeservice. Han ledte Circle K Norge fra 2017-2019 og har været koncernchef i sundhedsvirksomheden Unicare. Christoffer startede sin erhvervskarriere som konsulent i McKinsey & Company i 2006 efter flere år som idrætsudøver på det norske OL-hold i sejlads. Sundby er uddannet i civiløkonomi fra Handelshøyskolen BI.

Guro H. Poulsen

Executive Vice President (EVP) People

Guro H. Poulsen

Guro H. Poulsen (født 1975) blev udnævnt til Executive Vice President (EVP) People i juni 2020. Hun har arbejdet i selskabet siden 2010. Poulsen begyndte i Norwegian som Financial Controller for Norwegian Air Resources og SVP Crew Management. Hun har flere års erfaring fra store, internationale virksomheder, blandt andet Goodyear Dunlop og Wrigley, hvor hun har arbejdet som Business Controller. Poulsen har en mastergrad i Business Administration fra Griffith University i Australien og en bachelorgrad i Business Administration indenfor rejsebranchen fra Handelshøyskolen BI.

Anne-Sissel Skånvik

Executive Vice President (EVP) Communications and Public Affairs

Anne-Sissel Skånvik

Anne-Sissel Skånvik (født 1959) blev udnævnt til Executive Vice President (EVP) Communications and Public Affairs i juni 2020. Hun var Norwegians kommunikationsdirektør fra 2009 til 2020. Før hun kom til Norwegian, var hun Senior Vice President i Telenor ASA med ansvar for kommunikation og samfundskontakt. Skånvik var kommunikationschef og afdelingsdirektør i det norske Finansministerium i perioden 1996-2004. Hun har tidligere arbejdet Norges Statistisk Sentralbyrå (SSB) og for en række medier. Skånvik har en mastergrad i statskundskab (cand.polit) fra Universitetet i Oslo samt Norsk Journalisthøyskole. Hun har taget chefkurset ved det Norske Forsvars Højskole (FSH).

Knut Olav Irgens Høeg

Executive Vice President (EVP) IT, Supply Chain & Process Improvement

Knut Olav Høeg

Knut Olav Irgens Høeg (født 1973) tiltrådte som Executive Vice President (EVP) IT, Supply Chain & Process Improvement i juni 2020. Han kom til Norwegian i august 2020, hvor han var Senior Vice President (SVP) Procurement. Fra februar 2020 udfyldte han midlertidigt rollen som SVP IT and Customer Care. Knut Olav har lang erfaring med indkøb og IT fra flere store virksomheder som Circle K, TINE, Storebrand og Skandia. Han har også være ledelseskonsulent hos Deloitte. Knut Olav har drevet flere forandrings- og omkostningsprojekter og opbygget flere organisationer. Knut Olav er civiløkonom fra Handelshøyskolen BI og har en MBA fra Norges Handelshøyskole (NHH).

Tor-Arne Fosser

Executive Vice President (EVP) Airline Ecosystem

Tor-Arne Fosser

Tor-Arne Fosser (født 1974) tiltrådte stillingen som Executive Vice President (EVP) Airline Ecosystem den 1. oktober 2020. Tor-Arne har mere end 20 års B2C-erfaring fra selskaber indenfor telekommunikation, teknologi og konsulentvirksomhed. Fra januar 2019 til oktober 2020 var han kommerciel direktør i Telenor Danmark. Fra 2001 havde han en række forskellige kommercielle lederroller i Telenor-koncernen indenfor markedsføring, strategi, digital transformation og partnerskab. Tor-Arne har også baggrund som konsulent i Accenture, og han har ledet et digital markedsføringsbureau i Dentsu. Tor-Arne er uddannet i markedsføring ved Handelshøyskolen BI i Oslo.

Johan Gauermann

Executive Vice President (EVP) Operations

Tore Jensen

Johan Gauermann (født 1962) tiltrådte som interim Executive Vice President (EVP) Operations i juni 2020. Johan har mere end 30 års erfaring fra luftfarten, hvor han har haft forskellige lederroller. Gauermann kom til Norwegian fra den multinationale rejsekoncern TUI i oktober 2017. I TUI var han, udover flyvirksomheden, involveret i forskellige programmer indenfor forandringsledelse og digital transformation. I 2019 tiltrådte han som Group Director Flight Operations i Norwegian. Johan er certificeret pilot. Hna har også en grad fra City University of London og har studeret ledelse ved Stockholm School of Economics.