Europas bedste julemarkeder
Portvin eller gløgg? Mince pies eller honningkager? En af de hyggeligste ting at lave i juletiden er at besøge et julemarked.
Kom i julestemning med lækre julespecialiteter, varme drikke og dejlige julesange. Her får du et par tips til, hvor du kan opleve de bedste julemarkeder i Europa.
København
I ugerne op til jul forvandles Københavns berømte forlystelsespark, Tivoli, til et af Europas mest fortryllende julemarkeder. Omgivet af juletræer pyntet med tusindvis af funklende lys finder du her et væld af lækre julespecialiteter og spændende gaver, der får dig i julestemning.
Dagen efter dit besøg på julemarkedet anbefaler vi en traditionel dansk julefrokost (som faktisk snarere er en julefrokost end en morgenmad), fyldt med lækkerier som brunede kartofler og sprøde flæskesvær. I hjertet af København finder du Restaurant Kronborg, et af de steder, hvor du kan nyde denne velsmagende juletradition.
Gdansk
Forkæl dig selv med et sandt lysshow i Polens imponerende havneby ved Østersøen.
I centrum af Gdansk mødes du af et sandt hav af spektakulære julelys, en skøjtebane, et lille tivoli og – naturligvis – alt det, man kan forvente af et ægte julemarked.
Katolicismen står stærkt i Polen, og det afspejles tydeligt i Gdańsks julemarked. Du kan se frem til smukt oplyste krybbespil, et udvalg af kunstfærdigt udformede julekrybber og endda få muligheden for at overvære en ægte katolsk adventsgudstjeneste.
Hotelpriserne i Gdansk er lave, og det samme gælder for restauranter. Byen er derfor et oplagt valg til en stemningsfuld juleferie, selv hvis du er på et budget.
Prag
Et af de helt klassiske europæiske julemarkeder finder du i Prags gamle bydel. På torvet, ved det berømte astronomiske ur, vil julestemningen hurtigt sænke sig over dig.
Nyd en varm drik og brændte mandler, mens du går på opdagelse blandt de mange træboder, der omgiver det store juletræ midt på pladsen. Her kan du købe håndlavede varer fra hele Tjekkiet. Du kan finde glaspynt, legetøj, smykker og andre fine småting.
Mange af boderne sælger også lokale specialiteter som blodpølse og forskellige retter med svinekød, som er perfekte til at varme sig på, mens du går rundt på dette udendørs marked.
Riga
På den østlige bred af Østersøen ligger Letland med sin smukke hovedstad Riga. Byens julemarked finder sted på domkirkepladsen i hjertet af den historiske bymidte.
Her kan du købe vokslys og håndlavede lysestager i træ, en perfekt gave at tage med hjem fra rejsen. Letterne er glade for at strikke, så du finder også et stort udvalg af hjemmestrikkede uldvarer.
Glem ikke at nyde et glas varm gløgg, knase i en honningkage eller smage på de røgede kødprodukter, der sælges i de mange boder.
Norwegian Reward
Tilmeld dig vores gratis fordelsprogram, Norwegian Reward. Du kan optjene point på denne tur og bruge dem til rabat på dine fremtidige flyrejser. Du kan også flyve dig til ekstra fordele som gratis sædereservation og gratis bagage. Jo mere du flyver med os, jo flere fordele kan du vælge imellem.
Bliv medlemBerlin
Vi kunne ikke skrive om Europas julemarkeder uden at nævne Berlin. Der er mange markeder at besøge i den tyske hovedstad, men det største og mest stemningsfulde finder sted på Gendarmenmarkt fra omkring den 24. november og helt frem til nytårsaften. Her kan du købe smukke juledekorationer samt souvenirs og hjemmestrikket tøj.
Berlinerene er dygtige til at lave mad, og der er et væld af wurst at vælge imellem. Naturligvis skal de skylles ned med et krus varm glühwein til. På markedet findes der opvarmede telte, så du kan holde varmen, for Berlin kan blive temmelig kold i december.
Mens du er i den tyske hovedstad, kan du også besøge julehaven i Berlins Botaniske Have. Turen er perfekt, hvis du rejser med børn, fordi haven forvandles til et eventyrligt vinterlandskab med spektakulær belysning, magiske skovområder og fortryllende lysskulpturer.
Budapest
I Budapest bliver der op mod slutningen af november afholdt julemarkeder flere steder i byen.
Det mest kendte finder sted på Vörösmarty-pladsen i centrum. Her kan du gå på opdagelse blandt over 100 boder fyldt med alt, hvad hjertet begærer af julevarer, fra smukt håndværk og flettede kurve til traditionelle folkemusikinstrumenter.
Mens du er der, må du endelig prøve nogle ungarske specialiteter som kürtőskalács (de klassiske skorstenkager), lamme- og paprikasmørrebrød samt frisklavet punch.
London
Storbritanniens hovedstad byder på et bredt udvalg af julemarkeder. Her kommer du hurtigt i julestemning med masser af smukke dekorationer, skøjtebaner, mulighed for at prøve alverdens lækre juleretter og selvfølgelig mulighed for at shoppe løs.
Bestil din flyrejse til London
Her er fem af Londons bedste julemarkeder:
1. Vintertid i Southbank Center
En ægte klassiker blandt Londons julemarkeder med traditionelle boder, glitrende lys og masser af smukke dekorationer. Her er også masser af aktiviteter for hele familien, blandt andet et cirkusshow i gammeldags stil med dukker, gratis workshops, historiefortælling og meget mere.
2. Winter Wonderland
Et stort julemarked, der breder sig over Hyde Park, fyldt med karruseller, smukke dekorationer og en stor skøjtebane. Adgangen til markedet er gratis, men du skal købe billet for at få adgang til visse områder.
3. Spirit of Christmas Fair
Et stort indendørs julemarked og kreativt værksted med fokus på design og håndværk. Her kan du selv lave eller købe julegaver – og samtidig holde varmen. Markedet finder sted i messecentret Olympia London.
4. Jul på Leicester Square
Leicester Squares julemarked ligger midt i hjertet af London, i området Soho. Her finder du et traditionelt julemarked med håndlavede gaver, festlig julepynt og lækre vinterretter, der varmer. Du kan også opleve et udvalg af særlige juleforestillinger på pladsen.
5. Winterville
Londons mest utraditionelle julemarked, Winterville, finder sted på Clapham Common. Her byder programmet på DJs, tryllekunstnere og muligheden for at se et juleshow for hele familien, der opføres ombord på en klassisk dobbeltdækkerbus!