Vinterens hedeste rejsemål

Drømmer du om at rejse til steder, hvor solen skinner om vinteren, men er du usikker på, hvor du skal tage hen? Vores rejseekspert fra Norwegian, Tina Fristrup, giver dig de hedeste tips til de bedste og varmeste steder i vintermånederne.

- Som Sales Activation Director har jeg godt overblik over danskeres rejsevaner. Ikke overraskende rejser mange danskere til varmere himmelstræk om vinteren. Der er mange steder at vælge imellem, men årets hedeste rejsetips går til Spanien, Egypten, Marokko og Emiraterne, siger Tina.

Gran Canaria, Spanien.

25 grader om vinteren.

Med sit behagelige klima og varierende landskab tiltrækker den spanske ø turister året rundt. Gennemsnitstemperaturen i vintermånederne ligger omkring 25 grader, med badevandstemperatur på cirka 20 grader – perfekt for dem, der ikke synes, at is badning er deres kop te. Øen tilbyder et stort udvalg af hoteller, vandaktiviteter, vandreture, natteliv og shopping.

Hedt tip: Besøg de unikke sanddyner i naturreservatet Dunas de Maspalomas.

Perfekt for dem, der ikke synes, at is badning er deres kop te. Tina Fristrup

Dubai, De Forenede Arabiske Emirater.

20 grader om vinteren.
Dubai er den største by i De Forenede Arabiske Emirater, som ikke kun er kendt for at være rig på olie, men også på sol og varme. Byen er supermoderne og er et paradis for shopperne. Lige uden for byen, i ørkenen, kan du køre i jeep, stå på sandboard eller ride på kamel – aktiviteter, som du garanteret ikke finder hjemme i Norden om vinteren.

Hedt tip: Besøg den danske ø i "The World Islands".

Et paradis for shopperne. Tina Fristrup

Lanzarote, Spanien.

20 grader om vinteren. 
Lanzarote er den østligste af Kanariske Øer og kan prale af et vulkansk landskab, skjulte vige, idyllisk hvid arkitektur og sol året rundt, så her finder du alt, hvad du har brug for for at flygte fra vinteren. Er du en strandløve, bør du tage til Papagayo-stranden, som er en af de bedste strande på Lanzarote. 

Hedt tip: Her kan du ride på kameler! 

Her finder du alt for at flygte fra vinteren. Tina Fristrup
Det er ikke for sent at planlægge ferie i vinter. Udnyt vores nytårsudsalg, og få gode priser på en række populære destinationer. Tina Fristrup

Agadir, Marokko. 

21 grader om vinteren.
Agadir er en moderne kystby i Marokko ved Atlanterhavet og er med sit milde klima en populær destination for surfing, kiting, golf og bading. Byen er landets ældste og største turistby, kendt for sine smukke strande og rige kultur. Med over 340 solskinsdage om året er dette en garanti for varmt og dejligt vejr.

Hedt tip: Oplev det storslåede landskab flere hundrede meter oppe i en varmluftballon!

Agadir er en garanti for varmt og dejligt vejr. Tina Fristrup

Kairo, Egypten. 

20 grader om vinteren.
Kairo er hovedstaden i Egypten. Pyramiderne i Giza ligger lige i nærheden, og byen står derfor på mange menneskers liste over drømmerejsemål. Rejs tilbage til faraonernes tidsalder og udforsk Egyptens spændende historie og mysterier på nært hold. Som du forstår, er dette ikke en typisk badeby, men et perfekt rejsemål, hvis du ønsker at opdage kultur og historie i en behagelig temperatur

Hedt tip: Safran er meget billigere i Egypten.

Byen står derfor på mange menneskers bucket list. Tina Fristrup

Hurghada, Egypten.

20 grader om vinteren. 
Hurghada i Egypten er en ny rute for Norwegian, og vi mener, at flere vil få øjnene op for det som et hedt rejsemål fremover. Hurghada er en livlig by ved Rødehavskysten og et populært turistmål på grund af sin solgaranti, flotte strande og dejlige temperaturer året rundt. Rødehavet er kendt for sit smukke undervandsliv, og i nærheden af byen finder du nogle af verdens bedste dykkersteder, hvor du kan se et stort udvalg af fisk og andre havdyr.

Hedt tip: Oplev stjernehimmelen ude i ørkenen. 

Vil blive et hedt rejsemål fremover. Tina Fristrup