10 ting at lave på en familieferie på Gran Canaria
Gran Canaria er en af skandinavernes yndlingsø. Den har nærmest fået en form for kultstatus blandt nordeuropæere. Øen er et fantastisk rejsemål, især for familier med børn. Her finder du familievenlige hoteller og masser af attraktioner, der er skabt for at glæde de små.
De fleste børnefamilier vælger at bo på den sydlige del af øen, hvor du finder børnevenlige strande og behagelige temperaturer året rundt. Her får du nogle gode forslag til, hvad hele familien kan opleve på Gran Canaria..
1. Tag en tur i vandland
En tur til et vandland er næsten obligatorisk på Gran Canaria. Børn og ferie betyder leg og sjov, og helst i vandet, og hvad kunne være bedre end et badeland?
Øens to bedste vandlande er Aqualand Maspalomas og Lago Taurito. Sidstnævnte ligger i et større feriekompleks med hoteller, minigolf, strand og spa. Måske er du så heldig at have bedsteforældre med, som kan passe børnene, mens du selv får lidt tiltrængt voksentid.
Ellers har både Aqualand Maspalomas og Lago Taurito alt, hvad du kan ønske dig af et vandland. Her vil der være garanti for fart, spænding og leg for de mindste. Husk solcreme og hat!
Har du brug for fleksibilitet, når du skal rejse? Husk, at vi hos Norwegian har en række smarte og fleksible løsninger.
2. Fuld fart i en forlystelsespark
Holiday World Maspalomas er en relativt lille og kompakt forlystelsespark med alt, hvad du forventer: pariserhjul, radiobiler, børnekaruseller samt en lille og en stor rutsjebane.
I tilknytning til forlystelsesparken finder du også en bowlingbane.
Andre attraktioner i dette center er fire forskellige escape rooms, hvor du skal løse forskellige opgaver for at komme ud. Det er en populær aktivitet blandt de større børn og er også velegnet til voksne. Hvis du ikke har prøvet det før, kan du starte med rummet for begyndere ved navn "Jorden rundt på 80 dage".
3. Intens spænding i Hangar 37
På Hangar 37 sikrer du fuld aktivitet og intens spænding. Her kan du prøve en mildere form for paintball og konkurrere i hold. Der er ingen aldersgrænse på Hangar 37 men det er nok ikke noget for de allermindste.
Måske vil de små børn prøve kræfter med at skyde på mål?
4. Oplev det vilde vesten i Sioux City Park
Tag en tur til det vilde vesten i Gran Canarias ørken. I denne westernby viser cowboys og indianere deres kunstneriske evner med dans, bankrøveri, dueller, slagsmål og meget mere. Dette er populært blandt både store og små, og her har du også mulighed for at prøve at ride på hest.
5. Tag til Angry Birds-aktivitetspark
Download Angry Birds-spillene, og lad børnene spille på flyet på vej ned til Gran Canaria. Når tiden er inde, tager I til denne park. Dette er en forlystelsespark, der har meget varierede attraktioner med rutsjebaner, trampoliner, laserlabyrint, 10D-biograf, minigolf og meget mere. Tag badetøj med – her bliver du hurtigt våd!
6. Rid på kameler i sandklitterne
7. Tag med på ubådstur
Inspireret af den klassiske Beatles-sang kan du nu tage på tur under havet i en gul ubåt. Oplev det utrolige undervandsliv ned til 25 meters dybde fra denne ubåd. Med ubåden får du mulighed for at observere den vidunderlige natur, når den er allerbedst.
8. Spændende shopping i Mogan Mall
Har du teenagere, eller har børnene brug for noget? Vil du forkæle dig selv med noget dejligt fra din ferie? Mogan Mall er et stort indkøbscenter med over 40 butikker, der ligger på den sydlige del af øen. Husk, at De Kanariske Øer har deres egne skatteregler med en moms på kun 6,5 procent. Sammenlignet med 25 procent moms i Danmark, er der penge at spare.
Puerto de Mogán er i øvrigt kendt som et af de mest idylliske steder på hele Gran Canaria. Er du ikke i humør til at gå i indkøbscenteret? Så kan du slentre rundt på promenaden eller slappe af i skyggen på en af de mange restauranter, mens de andre shopper.
9. Tag på storbytur til Las Palmas
Las Palmas er en storby med omkring 400.000 indbyggere. Her kan du gå rundt, shoppe, spise, gå på museer, se på seværdigheder og alt det andet, du ellers kan lave i en storby. En mulighed er at besøge Columbus-museet, som ligger i flotte kvarter Vegueta – den ældste del af byen. Her er det virkelig hyggeligt at gå rundt.
Det bedste shoppingcenter, 7 Palmas, ligger i udkanten af byen. Blandt centerets butikker finder du det luksuriøse stormagasin El Corte Inglés, som du også finder i centrum. I centrum er der også shoppinggader, og ikke mindst Akvariet Poema del Mar, som ligger ved havnen, ikke langt fra shoppingcentret El Muelle.
Hvis du kører fra sydsiden af øen, tager turen til Las Palmas cirka 30-45 minutter i bil, eller omkring det dobbelte med bus.
10. Spis bananer – og lokal mad!
Når du er på Gran Canaria, så spis bananer! Bananerne herfra, "plátano canario", er lidt anderledes end dem, vi kender hjemmefra. Disse små bananer kan være interessante at smage på. Hvem ved – måske bliver det din nye favoritfrugt?
Du bør også prøve den klassiske Mojo Picón, en krydret sauce lavet af hvidløg, olivenolie, paprika, spidskommen, salt og eddike. Den serveres ofte på lokale restauranter. Hvis du kan lide den, kan du købe et glas med hjem.
Bestil din ferie til Gran Canaria
Gran Canaria er ikke særlig stor, så du kan komme æsten overalt på under en time i bil. De fleste attraktioner, undtagen Las Palmas, ligger på den sydlige del af øen, og de ligger alle kun en kort køretur fra hinanden.
Har du brug for en lejebil?
Har du brug for at komme rundt, når du er på rejse? Vi søger efter den rette lejebil for dig blandt mere end 1600 biludlejningsudbydere. På den måde får du den rigtige pris til din destination. Reward-medlemmer optjener også CashPoints!