En bro i solnedgang i Toulouse

Oplev Toulouse og Occitanie - det autentiske Sydfrankrig

Tag med på en oplevelsesrig rejse til Toulouse og den smukke region Occitanie, hvor historie, kultur og gastronomi går hånd i hånd! Det sydvestlige Frankrigs hjerte er fyldt med autentisk charme og byder på enestående oplevelser blot 2.5 time fra København. 

Det er altid en god idé at besøge Toulouse – men i 2025 er der to ekstra gode grunde. Byen er vært for 11. etape af Tour de France 2025, en 154 km lang flad rute, som både starter og slutter i Toulouse den 16. juli.

Derudover har Lonely Planet kåret Toulouse som den bedste by at besøge i 2025 og fremhæver byens rige kultur, kunstscene og levende atmosfære.

Flyv til Toulouse 

Toulouse

Den lyserøde by

Røde mursteinsbygninger i en by langs sett fra oven
Toulouse har fået tilnavnet "den lyserøde by". Tilnavnet skyldes murstenene i bygningerne, som vidner om byens ældgamle historie. © Rémi Deligeon

Toulouse er hovedstaden i Occitanie og en perfekt by at udforske til fods eller på cykel. Start ved det smukke Capitole – både rådhus og operahus – før du fortsætter til det imponerende Jakobinerkloster og basilikaen Saint-Sernin, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

Byen bugner af kunst og kultur, og blev i 2023 udnævnt til UNESCO musikby. Besøg gerne Hôtel d’Assézat for at opleve Bemberg-fondens kunstsamling, og tag en pause på det historiske brasserie Le Bibent fra 1843.

Toulouse er også kendt for teknologi og rumfart. På Cité de l’Espace kan du lære alt om Ariane-raketten og livet som astronaut – en oplevelse, du ikke finder magen til i Europa!

En hyggelig havnepromenade med bord og parasoller.
Tag en behagelig spadseretur langs Garonne-floden. © Rémi Deligeon

At gå langs Garonne-floden i Toulouse er en god måde at opleve byen på. Her får du en flot udsigt over de kendte lyserøde bygninger, og især ved Pont Neuf er det ekstra smukt, når solen går ned.

Langs floden finder du små caféer og spændende steder som det gamle hospital Hôtel-Dieu og kunstmuseet Les Abattoirs.

Det er et roligt og hyggeligt område, hvor du kan nyde byen i dit eget tempo – uanset om du vil gå en tur, slappe af i solen eller bare mærke den særlige stemning, Toulouse er kendt for.

 

Insidertips til Toulouse

Charlotte Zeuthen Lesenecal arbejder på det franske turistkontor, Atout France, i København. Med en far, der bor lige uden for Toulouse, kender hun byen udmærket.

Hun siger, hun elsker at sidde på en af de mange terrasser rundt omkring i byen, enten ved pladsen ved Jardin Pierre Goudouli eller Place du Capitole, hvor man i øvrigt finder en af byens historiske brasserier, Le Florida, fra 1874. Hun plejer at spise sin frokost på Marché Victor Hugo (der ligger de hyggeligste restauranter på 1.salen) og aftensmaden på restaurant Bouillon Languedoc.

Jeg elsker boghandlere og er altid forbi Terra Nova, der også har et godt udvalg af engelske bøger, og hvor de desuden har virkelig god kaffe. Charlotte Zeuthen Lesenecal

Charlotte fortæller videre, at de fleste kommer forbi Jacobins-kloster, som ofte rummer fine udstillinger, men at det ikke er alle, der ved, at man kan sidde i deres smukke klosterhave og nyde stilheden i en af ​​liggestolene. En skjult perle. En af de mindre kendte gader, Rue Bouquières, lidt væk fra hovedgaderne, har også nogle af byens fineste butikker.

Trange smug med vakre bygninger i rød mursten
© Rémi Deligeon

Det må du ikke gå glip af i Toulouse

  • Rådhuset og teateret på Capitolium
  • Basilikaen Saint-Sernin
  • Jacobins klosteret
  • Hotel d'Assézat
  • Cité de l'Espace

Efter denne rejse gennem fortidens og fremtidens Toulouse, bør du udforske de omkringliggende områder. Occitanie-regionen har stadig mange skjulte skatte!

Lot

Rocamadour, en af Frankrigs smukkeste landsbyer, der bygget ind mellem himmel og jord i en klippevæg 150 meter over kløften. © Richard Sprang

Nord for Toulouse, mellem Lot- og Dordogne-dale, er Lot et must-see i Occitanie med sin naturlige skønhed, historiske arv og autentiske livsstil. Med maleriske landskaber, middelalderlandsbyer som Rocamadour og gastronomiske lækkerier som foie gras og Cahors-vine (herunder ”Château de Cayx” fra Kongehusets vinslot), byder Lot-dalen på en uforglemmelig oplevelse.

Det må du ikke gå glip af i Lot

  • Rocamadour
  • Saint-Cirq-Lapopie
  • Pdairac-grotten
  • Cahors

Pyrenæerne

Bjergområdet i Pyrenæerne tiltrækker de aktive og eventyrlystne. © Richard Sprang

Om sommeren er Pyrenæerne et paradis med vandreture, rafting, canyoning og andre spændende udendørsaktiviteter. Oplev den fantastiske natur på GR®10-stien eller udforsk Ôo-søen og Lac des Bouillouses. For dem, der søger adrenalinfyldte aktiviteter, kan man prøve rafting på Gave de Pau-floden og canyoning i Aure-dalen.

Albi

En middelalderby sett fra luften, beliggende ved siden av en elv.
Den travle middelalderby Albi er en fascinerende og dejlig by at udforske, med en hel del bygninger af historisk interesse at se. © Adobe Stock

Dette tidligere bispesæde er indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste, og har enestående historiske monumenter som Palais de la Berbie og Sainte-Cécile katedralen. Mellem sine typiske bindingsværkshuse fra middelalderen, dets renæssanceherregårde og smalle gader med springvand eller skjulte haver, vil den gamle by tage dig på en rejse gennem tiden. Gå ikke glip af Toulouse-Lautrec museet!

Carcassonne

Et middelalderslott med frodige enger i forkant
Besøg den fantastiske middelaldby Carcassonne, med sit helt eget eventyrslot, Château Comtal © CRTL Occitanie

Tag en tur tilbage i tiden ved at gå gennem Carcassonnes historiske middelaldercentrum. Byen er berømt for sine 52 tårne, basilika Saint-Nazaire, bastide Saint-Louis og det imponerende slot Château Comtal, som er et must-see i området

Canal du Midi

Syklister langs med en kanal
Tag en dejlig cykeltur langs Canal du Midi eller Canal de Garonne.

Canal du Midi, der forbinder Middelhavet med Biscayabugten og Atlanterhavet, strækker sig over 241 kilometer! Kanalen blev indviet i 1681 og har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1996. Canal du Midi snor sig gennem de maleriske occitanske landskaber og byder på en bred vifte af underholdende og varierede udflugtsmuligheder. Lej en flodbåd for en uforglemmelig oplevelse. Det kræver ingen erfaring.  

Fronton-vinmarkerne

Grønne vinmarker og blå himmel.
Besøg nogle af de store vinmarker i regionen Gascogne. © CRT Occitanie

En anden vidunderlig oplevelse i Sydvestfrankrig er at besøge vingårde. Regionen Gascogne er kendt for sine kvalitetsvine og lokale druesorter som Malbec, Tannat og Négrette. Fronton-vinmarkerne, mellem Toulouse og Montauban, er ideelle for vinelskere. Med 2400 hektar og omkring 40 vinproducenter, er området kendt for sin unikke Négrette-druetype, der giver rødvinene en karakteristisk smag af mørke frugter, blomster og krydderier.

Et hyggeligt og autentisk køkken

Smag de lokale oste på de mange madmarkeder i regionen. © Adobe Stock

Cassoulet, er en ikonisk ret fra Sydvestfrankrig, og bør stå øverst på din gourmet-liste. Denne familieret, som har sit navn efter cassole, findes på menuen på mange restauranter i regionen. Ligesom Toulouse-pølsen og andebryst, en lækker specialitet fra Auch. For at dykke ned i den lokale gastronomi, gå en tur på de mange markeder i regionen og mød de små producenter. De vil lade dig smage deres charcuterier (andekonfit, gascon-paté, galabar-pølse...) og lokale oste (cabécou d'Autan, Pelardon, Toulouse-ost, Cocagne fra Midi-Pyrénées).

Blev du også fristet til at opleve den sydfranske charme, den autentiske madkultur og de smukke steder i Occitanie?

Book din næste rejse til Toulouse