Lofoten er uden tvivl en af Norges mest ikoniske destinationer, og det er med god grund. Fiskerlandsbyer med karakteristiske og farverige hytter kaldet rorbuer, de takkede bjergtoppe, der stikker op af havet og de lange, hvide sandstrande er bare nogle af de mange grunde til, at Lofoten er så populært. 

Men Nord-Norge og regionen Nordland har meget mere at byde på end bare Lofoten. Tag turen til Vesterålen og Narvik hvor endnu flere arktiske oplevelser venter i den vilde natur. Hvis du rejser til Nord-Norge om vinteren, har du også mulighed for at se det spektakulære nordlys danse på himlen, og få et vintereventyr, du sent vil glemme. I hele Nord-Norge er der optimale betingelser for at se det magiske nordlys, på grund af sin geografiske placering lige under nordlysovalen.

Psst ... Vidste du, at vi lige nu befinder os i en periode med ekstra kraftige solstorme, og at det er mange år siden, nordlyset har været så aktivt og imponerende som nu?

Se vores lister nedenfor med top fem oplevelser i Lofoten, Vesterålen og Narvik.

Flyv med Norwegian til Evenes Lufthavn

 

Top 5 vinteroplevelser i Lofoten

 

1. Tag på torskefiskeri

Skreifiske
Prøv fiskelykken i Lofoten. Du bliver næppe skuffet over fangsten! © XXLofoten

Lofoten er kendt for sit rige marineliv, og det traditionelle torskefiskeri (lokalt kendt som skreifiskeri) har i århundreder været en vigtig indtægtskilde for øgrupperne. I de kolde vintermåneder fra januar til april strømmer den arktiske torsk til fjordene for at gyde, og det er netop her, fiskeriet topper.

Der er masser af muligheder for selv at prøve lykken med fiskestangen i Lotofen. Deltag en organiseret fisketur og få hjælp til at finde de bedste fangststeder.

2. Stå på ski eller tag på sneskovandring

Ski
En sneskovandring i Lofotens majestætiske fjelde er en oplevelse, du sent vil glemme. © XX Lofoten

I Lofoten kan du spænde randonné-ski på fødderne og bestige majestætiske fjeldtoppe med panoramaudsigt og køre ned igen i frisk puddersne helt til strandkanten. Hvis du vælger en guidet tur, får du både en sikker og interessant tur op ad fjeldet og tilbage igen.

Hvis du ikke er til ski, er sneskovandring et fantastisk alternativ. Med moderne snesko kan du nemt bevæge dig gennem varieret terræn og opleve de lavere fjelde i Lofoten.

På grund af den kystnære beliggenhed varer skisæsonen i Lofoten typisk fra februar til april.

3. Tag på havsafari eller kajaksejlads

Kajak
Padl ind i små bugter og vige i Lofoten og nyd udsigten over det smukke landskab. © Hallvard Kolltveit

En fantastisk måde at opleve Lofotens vilde natur på er fra vandet enten med båd, RIB eller i kajak. Vintervejret behøver ikke at afskrække dig, for de forskellige udbydere, stiller varme vinterdragter og polstrede tørdragter til rådighed.

Udforsk småøerne, padl ind i stille fjorde eller langs den dramatiske kystlinje. Måske får du et glimt af den majestætiske havørn?

4. Besøg fiskerlandsbyerne

Fiskelandsby
Besøg en af de charmerende fiskerlejer i Lofoten, såsom den populære Nusfjord. © Nusfjord Village and Resort / Hallvard Kolltveit

Lofotens fiskerby er kendt for sine farverige fiskerhytter (rorbuer) og hyggelige atmosfære. Nusfjord er et af de bedst bevarede fiskerlejer og et populært turistmål. Andre steder, der er værd at besøge, er Reine, Henningsvær og Svolvær. 

Hvis du vil have den ultimative Lofoten-oplevelse, kan du også booke overnatning i en fiskerhytte (rorbu). Mere autentisk bliver det ikke.

5. Besøg et kunstgalleri

kunst
Stop ved Lofoten Glass i Kabelvåg eller et af regionens mange gallerier. © Lofoten Glass and LAG / Aurora Stenersen

Lofoten har en varieret og mangfoldig kunstscene med mange gallerier, hvor lokale kunstnere udstiller alt fra malerier og skulpturer til keramik og tekstilkunst.

Svolvær er øgruppens største by med omkring 5.000 indbyggere. Her finder du en stor kunstnerkoloni, så her kan du gøre mange spændende fund.

Udforsk Vesterålen

Vesterålen er den nordligste øgruppe i regionen Nordland. Det byder på en lidt mere rolig og afslappet oplevelse end sin populære nabo Lofoten, men naturen her er også fantastisk. Her finder du lange, hvide strande, frodige dale og majestætiske bjerge. Her finder du også charmerende fiskelandsbyer og -hytter. 

Top 5 vinteroplevelser i Vesterålen:

1. Besøg Andøya

Andøya
Ud for Andøyas kyst er der optimale betingelser for hvalsafari. © Marten Bril

Andøya er kendt for sin fantastiske natur med høje fjelde, åbne sletter og lange kyststrækninger. Her kan du tage på vandreture, lede efter fossiler, fiske og kigge på fugle. Øen er også et godt udgangspunkt for hvalsafari. Faktisk er Vesterålen det eneste sted i Norge, hvor du kan tage på hvalsafari hele året rundt.

2. Udforsk Nyksund og andre fiskerbyer

Nyksund
Det tidligere fiskerleje Nyksund er populært at besøge, og er i dag et kreativt tilholdssted for flere digitale nomader og kunstnere. © Tor-Ynvge Andreassen

Det gamle fiskerleje Nyksund er en skjult perle i Vesterålen med en historie, der går flere hundrede år tilbage. I begyndelsen af 1900-tallet var det et livligt fiskericentrum, især i vintermånederne, hvor befolkningen voksede i takt med fiskeriet. De tætliggende huse langs havnen har en helt særlig arkitektur, som du ikke finder mange andre steder i Norge.

Andre gode fiskerlejer, du kan besøge i regionen, er Stø, Myre, Skipnes og Tinden.

3. Få en kulinarisk oplevelse på Kvitnes Gård

Kvitnes
Besøg Kvitnes Gård i Hadsel i Vesterålen for gourmetoplevelser i topklasse. © Mariell Lind Hansen

Kvitnes Gård er en nyrenoveret herregård i Hadsel i Vesterålen. I dag fungerer den som et gårdhotel med 15 unikke hotelværelser, og som et eksempel på regenerativt landbrug i Nord-Norge. Udover grøntsagsproduktion, får, grise og høns har Kvitnes Gård også en af Norges mest anerkendte restauranter. Her står køkkenchef Halvar Ellingsen i spidsen, og alt der serveres er baseret på råvarer fra nærområdet.

4. Besøg Hurtigrutemuseet

Hurtigruten
Lær mere om Hurtigruten og kystkulturen i Norge ved at besøge Hurtigruten-museet i Stokmarknes. Hurtigruten har haft enorm betydning for transport af varer og kommunikation mellem mennesker i Nordnorge. © Kay-Hugo Wessel

Hurtigruten er en af Norges mest kendte institutioner, og Hurtigrutemuseet i Stokmarknes er dedikeret til at fortælle historien om denne ikoniske kystrute. Museet er en skattekiste for alle, der interesserer sig for søfartshistorie, og her kan du lære om Hurtigrutens betydning for både transport, handel og kultur. Du kan se autentiske genstande fra skibene som bl.a. gamle uniformer, navigationsudstyr og modeller. 

5. Tag turen til Inga Sami Siida 

Same
Lær mere om samisk kultur fra rensdyrfamilien på Inga Sami Siida, som ligger på Hinnøya. © Trym Ivar Bergsmo

Oplev samisk kultur helt tæt på, og lær mere om den oprindelige befolkning i Norge. Besøg en familie, der hyrder rensdyr, ved Inga Sami Siida på Hinnøya, og få mulighed for at fodre rensdyr, prøve lassokast og lytte til traditionel joik. 

Her kan du også lære mere om samisk mytologi, rensdyravlens historie og betydning, og smage lækker samisk mad.

Udforsk Narvik

Narvik, der ligger mellem Tromsø og Lofoten, kombinerer det bedste fra begge steder; dramatiske fjordlandskaber og klassiske arktiske oplevelser i indlandet – alt sammen i et stabilt klima, der er ideelt til nordlysjagt, skiløb og hundeslædekørsel. Destinationen kombinerer sømløst et charmerende byliv med uforglemmelige naturoplevelser og er anerkendt som Nord-Norges førende vintersportsdestination.

Flyv direkte til Evenes Lufthavn

Top 5 vinteroplevelser i Narvik:

 

1. Stå på ski eller snowboard på Narvikfjellet

Narvik
På Narvikfjellet finder du udsøgte skiløjper og panoramaudsigt over fjorde og bjerge. © Kjetil Janson

Narvik er et af Skandinaviens bedste steder for skiløbere, der elsker frisk puddersne og stejle udfordringer. Med regionens største faldhøjde og fremragende forhold til alpint skiløb, langrend og offpiste er det et oplagt valg for vintersportsentusiaster. Norges mest urbane skisportssted byder på varierede pister for både begyndere og øvede, og du får en spektakulær udsigt over majestætiske fjelde og dybe fjorde.

Du kan også bare tage gondolbanen op ad Narvikfjellet bare for at nyde et godt måltid på Fjellheisrestauranten, som ligger i 656 meters højde, med panoramaudsigt over det smukke landskab, den historiske malmhavn og Narvik.

2. Tag på hundeslædesafari

Hundeslede
En hundeslædesafari er en fantastisk måde at opleve Narviks smukke natur på. © Michael Ulriksen

En hundeslædesafari er en oplevelse, du sent vil glemme. Med Narviks snesikre forhold og en spektakulær, arktisk natur som kulisse er det en perfekt aktivitet for eventyrlystne sjæle. Denne traditionelle transportform, dybt forankret i arktisk historie og kultur, har i generationer været en uundværlig del af livet i Arktis nord.

Trukket af stærke huskyer og i selskab med erfarne hundekørere (mushere) får du en enestående mulighed for at udforske de arktiske områder omkring byen. Varmt vintertøj og instruktioner udleveres på de forskellige kenneler, der tilbyder hundeslædekørsel.

3. Besøg Polar Park

Ulv
Det er muligt at se ulve og bjørne i deres naturlige habitat i Polar Park. En stærk oplevelse. © Thomas Eckhoff

Et besøg til Polar Park er kun én times kørsel fra Narvik, og det er en oplevelse, du ikke vil gå glip af. Som verdens nordligste dyrepark giver Polar Park dig en unik mulighed for at komme tæt på nogle af Nordens mest fascinerende dyr i deres naturlige omgivelser. Her kan du se majestætiske brunbjørne, ulve og smidige losser, samt andre arter som elg, hjort og moskus.

Udforsk parken i dit eget tempo, eller tag med på en guidet tur og få spændende viden om de forskellige dyrearter.

4. Oplev nordlyset med Ofotbanen

Ofoten
I Narvik har du gode muligheder for at se det fantastiske nordlys. © Asgeir Kvalvik

Hvorfor ikke kombinere din jagt på nordlyset med en togrejse langs den spektakulære og historiske Ofotbane? Gå ombord på "nordlystoget" for at jage Aurora Borealis, og rejs dybt ind i bjergene, langt fra byens lysforurening, hvor du får chancen for at se den magiske "Green Lady" danse hen over himlen.

På Norges nordligste jernbanelinje glider du forbi storslåede fjorde og landskaber oplyst af stjernerne, mens erfarne guider deler lokale historier og giver dybde til dette komfortable og naturskønne vintereventyr.

5. Udforsk Narviks krigshistorie

Ofotbanen
Ofotbanen kaldes også nordlystoget og giver en glimrende mulighed for at se det smukke fænomen på himlen. © Michael Ulriksen

Narvik var et af de første steder i Europa, der blev angrebet af tyske styrker under Anden Verdenskrig. Byens strategiske beliggenhed ved Ofotfjorden gjorde den til et vigtigt mål for både tyskerne og de allierede. Et besøg på Narvik Krigsmuseum giver dig en enestående mulighed for at dykke ned i denne dramatiske og spændende del af historien.

Ved at kombinere et museumsbesøg med en togtur langs Ofotbanen får du et endnu stærkere indtryk af, hvordan krigen satte sit præg på Narvik og omegn.

Hvordan kommer du til Lofoten, Vesterålen og Narvik?

nordlys
Evenes Lufthavn er indgangsporten til den arktiske region, og her kan du nemt komme videre til Lofoten, Vesterålen og Narvik.

Flyv via Oslo Lufthavn til Evenes Lufthavn, med ugentlige afgange. Denne lufthavn er porten til den arktiske region i Nord-Norge og omfatter områderne Lofoten, Vesterålen, Harstad og Narvik.

Fra Evenes går der busser til Lofoten, Vesterålen og Narvik, men det bedste er at leje en bil, der giver dig frihed til at opleve den smukke region i dit eget tempo. Til den største by i Lofoten, Svolvær, tager det omtrent to og en halv time. Til Sortland i Vesterålen omkring to timer, og til Narvik tager det knap en time. 

Flyv med Norwegian til Evenes Lufthavn