Kraków – masser af ferie for pengene
Har du rejsefeber, men samtidig vil passe på pengepungen? Så er Kraków det helt rette valg for dig. Dufte, smage, nye oplevelser og indtryk. At give sig selv eller andre en rejse er altid noget, der skaber glæde. Europæiske storbyer som Kraków har noget helt særligt for os skandinaver: endeløse shoppingmuligheder, lokale madoplevelser og en fantastisk arkitektur, som man ikke finder herhjemme.
– Tiden går langsomt i Kraków, siger Szymon Gatlick, som er født og opvokset i byen.
Kraków, der ligger i Polen, betragtes som en af Europas smukkeste byer. Byen var faktisk en af de allerførste, der blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Som indfødt er Kraków-guiden Szymon den perfekte ledsager til at vise dig de lokale skatte, som ligger uden for den sædvanlige turistrute.
Ud over at være en smuk by er Kraków også en meget stille og rolig storby. Du kan sætte dig ned hvor som helst i byen og observere livet.Szymon Gatlik
På sin rundtur gennem Kraków tager den lokale guide os med på blandt andet en fantastisk madoplevelse, hvor mødet med restaurantens ejer i sig selv er hele besøget værd.
Mere end bare smuk arkitektur
Du tror måske, at alt, hvad man kan gøre i den gamle bydel, er at beundre arkitekturen? Tro om igen! Her findes masser af sjove og anderledes aktiviteter.
Hos Skinny Creme kan du prøve helt unikke kaffevarianer, du sent vil glemme. Her kan du også opdatere Instagram-kontoen med farverige billeder. Rejs tilbage i tiden på Krakow Pinball Museum. Det føles mere som en hyggelig lounge end et museum, og her kan du more dig med flippermaskiner og klassiske arkadespil.
En af Szymons yndlingsrestauranter er Adam Gessler A’ La Carte, som ligger centralt i den jødiske bydel Kazimierz. Hver mandag til fredag mellem kl. 12 og 16 er det stedet, hvor de lokale spiser frokost. Her får du faktisk en tre-retters menu til omkring kun 60 kroner.
Adam Gessler, der ejer restauranten, byder både på charmeoffensiv og lidt show med maden. Kommer du forbi til middag, bør du prøve den traditionelle ret Maczanka. Både smagen og præsentationen er mindeværdig.
Besøg Kazimierz
Selvom den gamle bydel er et populært turistmål, er det stadig et must at besøge. Det store, åbne torv er omgivet af smuk arkitektur. Når du er på torvet, bør du også prøve de traditionelle donuts med rosenfyld. Det er jo heldigvis tilladt at hygge sig på ferie. I den gamle bydel finder du en utrolig hyggelig park, og den er uden tivlv et besøg værd.
I bydelen Kazimierz får du et vigtigt indblik i jødernes historie før, under og efter krigen samt holocaust. Kun få minutters gang fra det jødiske kvarter kan du også besøge Oskar Schindlers emaljefabrik, som de fleste kender fra storfilmen "Schindlers Liste".
Vil du lære historien bedre at kende? Cirka 70 kilometer uden for byen kan du besøge koncentrationslejren Auschwitz/Birkenau, som er en oplevelse, der gør dybt indtryk.
Bo som en konge
I Kraków kan du bo på femstjernede hoteller til priser langt under det, du ville betale i Danmark.
Midt i den gamle bydel ligger H15 Luxury Palace i en historisk og elegant bygning. Herfra er der kort afstand til både shopping og restauranter. I spaafdelingen på Hotel Saski kan du afslutte en dag fuld af oplevelser på den mest behagelige måde. Restauranten Fiorentina ligger i designhotellet Balthazar og har fået en udmærkelse i Michelin-guiden. Her kan du bo og spise til meget gode priser.
I centrum finder du desuden mange hyggelige caféer og restauranter, hvor du kan hvile benene, nyde en varm drik eller en bid mad. På shoppingcentrene Galeria Krakowska og Galeria Kazimierz kan du nemt finde noget at købe med hjem. Kraków er kendt som et af de bedste steder i Polen til shopping.
Lavpriskalenderen
Find de bedste flytilbud i Norwegians lavpriskalender. Vælg mellem mange spændende destinationer i hele Europa og book din drømmerejse i dag.
Find billige rejser