Budapest – billig storbyferie
Langs bredden af Donau, Europas næstlængste flod, ligger Budapest, som er Ungarns hovedstad. Den storslåede by er kendt som hjertet af Europa, og når du ser alt, hvad metropolen har at byde på, er det let at forstå hvorfor.
– Jeg er født i Budapest, og jeg elsker byen, siger Balazs Gyemant.
Balazs er rejseblogger og arbejder som guide i Budapest. Med andre ord kender han alle byens seværdigheder og hemmeligheder. Selv dem, som d "almindelige" turister ikke kender til.
– Jeg har besøgt mere end 100 lande og har også boet i udlandet. Det giver mig mulighed for virkelig at sætte pris på den vidunderlige stemning i byen og se, hvor smuk Budapest faktisk er.
Der er masser af spændende arkitektur i Budapest, og det er umuligt at nævne alt, der er værd at opleve. Men Balacz fremhæver især Halászbástya, også kendt som Fiskerbastionen, en gåtur langs Donaus bredder samt turen med svævebanen Zugliget hen over et smukt grønt område.
Altid nye oplevelser
Men hvornår er det bedste tidspunkt at besøge Budapest? Ifølge rejsebloggeren har alle årstider deres egen, unikke charme. Omend det er duften af ristede kastanjer og kanel om vinteren, eller når kirsebærtræerne blomstrer om foråret. I sommervarmen viser Budapest sin grønne side, mens der om efteråret er spektakulære farver i hele byen, når eftermiddagssolen rammer træerne i de mange parker. Der er altså ikke en årstid, hvor det er en dårlig idé at besøge Budapest.
– Der er altid noget nyt at opdage i Budapest, siger Balazs.
Vil du gå på opdagelse? Så anbefaler Balazs at gå en tur rundt i byen for at se på den farverige gadekunst på bygningerne.
– Mykhailo Kolodko, som er en lokal kunstner, har lavet mange små statuer, der står rundt omkring i byen. Disse statuer kan sættes ind i en historisk eller social kontekst, siger Balazs.
Men Budapest har også utroligt mange caféer, restauranter, muligheder for shopping og spektakulær arkitektur. Her er nogle af Balazs' autentiske favoritter, som giver dig en super oplevelse til en lav pris.
Tag til Parisi
– En af byens mest elegante bygninger. Nogle tør måske ikke gå ind, fordi de tror, det er et luksussted, men alle bør tage turen forbi her. Om vinteren er parken Városliget og skøjtebanen en sjov oplevelse, fortæller rejsebloggeren.
Her kan du få en snack eller noget at drikke i helt unikke og spektakulære omgivelser. I baggrunden vogter et slot over skøjtebanen. Og hvis du ikke vil ud på isen, kan du i stedet nyde udsigten fra caféen Városliget.
Der er flere specialiteter, du bare må og skal prøve i Budapest," siger Balazs.
– En af dem er Lángos, som er friturestegt dej, der serveres med ost, hvidløg og creme fraiche. Det er lækkert, enkelt og virkelig godt. Du må også prøve Kürtőskalács, eller skorstenskage. Skorstenskagen er en sød dessert, der grilles over gløder. Den er karamelliseret udenpå og blød indeni.
Find lokale skatte
En tur 150 meter over byen i en varmluftsballon giver dig en uforglemmelig udsigt over hele Budapest.
– Det anbefaler jeg især i den gyldne time, som er den første og sidste time med sol. Det er en fantastisk oplevelse, som alle bør opleve.
Vil du hellere shoppe og finde de særlige ting, som altid minder dig om den tur? Hos Paloma Fashion & Art møder du lokale designere og kunstnere, der skaber tøj, smykker og tasker, du ikke finder andre steder.
Budapest er kendt for sine spaoplevelser. Byens arkitektur og lavere priser end Danmark og andre europæiske storbyer gør byen til et fantastisk rejsemål.
– Ved Széchenyi-badet er stemningen afslappet og rolig i dagtimerne, men om sommeren, når der holdes fester lørdag aften, bliver det livligt og fuld af energi.
Gellért termiske bad er også et af de kurbade, hvor du kan få en helt anderledes badeoplevelse, end vi kender fra Danmark.
Får meget for pengene
Balazs minder os om, at penge rækker meget længere i Budapest, både når det kommer til at bo og spise. Hvis du vil bo luksuriøst, foreslår han Anantara New York Palace og deres flotte café i stueetagen. For dem, der vil bo billigere, foreslår Balazs Maverick Urban Lodge og Netizen, som alle giver god værdi for pengene.
– Menza er min favorit, når det kommer til restauranter. De serverer moderne ungarsk mad, siger han.
På rejsebloggerens anbefalingslisten står også Rosenstein, en familiedrevet restaurant, der serverer ungarsk-jødisk mad.
– De stegte gåselår, du får der, er faktisk turen til Budapest værd i sig selv, fortæller han.
Er du klar til at rejse til Budapest?