Artikel 18: Klager, krav og retslige processer
18.1 Bagagekrav
18.1.1 Hvis du opdager beskadigelse af indchecket bagage på din destination, skal du omgående informere vores repræsentanter om det og udfylde formularen til erstatning af beskadiget bagage.
18.1.2 Hvis indehaveren af bagagekvitteringen afhenter den tilsvarende indcheckede bagage uden at indgive klage, er det tilstrækkeligt bevis på, at den indcheckede bagage blev afleveret i god stand og i overensstemmelse med de generelle vilkår for befordring. Modstridende krav skal bevises.
18.1.3 - Hvis du ønsker at indgive et erstatningskrav for skader på indchecket bagage, skal du underrette os så hurtigt som muligt efter opdagelsen af skaden, og et erstatningskrav skal indgives på vores webside www.norwegian.com senest syv (7) dage efter modtagelsen af bagagen.
18.1.4 Hvis du ønsker at indgive et erstatningskrav for forsinket bagage, skal du underrette os herom senest enogtyve (21) dage, efter at bagagen blev stillet til din disposition for alle rejser. I tillæg til dit erstatningskrav skal den originale Property Irregularity Report vedlægges som dokumentation.
Bemærk at du bør følge vores retningslinjer ved indsendelse af et krav, og at der ikke er gjort krav blot ved udfyldelse af PIR i lufthavnen. Dette gælder derfor ikke som opfyldelse af tidsfristen for indsendelse af krav, som beskrevet i artikel 31 i Montreal konventionen 1999.
18.1.5 Erstatningskrav for bagage skal sendes til Norwegians bagageafdeling i henhold til retningslinjerne på vores hjemmeside. Disse oplysninger kan også fås hos os.
18.2 Kundeklager- og krav
Hvis du ønsker at indsende en klage eller et krav, kan du kontakte os online: www.norwegian.com/claims.
18.3 Eskalerede klager og krav
18.3.1 Hvis du fortsat er utilfreds med afgørelsen, efter vores endelige beslutning, kan du eskalere din klage eller krav til det nationale klagenævn i det land hvor din flyvning fandt sted.
18.3.2 Vi er forpligtet til at oplyse om at en online platform (OTB-platformen) er blevet oprettet af Europakommissionen, som giver adgang til alternativ tvistbilæggelse. (http://ec.europa.eu/consumers/odr/). Vi er i øjeblikket ikke tilmeldt OTB-platformen, og klager eller krav herigennem vil ikke nå os.