Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed. Sluk for tilgængelighedstilstand.

Bid for Upgrade: Vilkår og betingelser


Når du afgiver et bud med vores "Bid for Upgrade"-tjeneste, erklærer du dig indforstået med disse vilkår og betingelser.

1. Generelt

Følgende vilkår og betingelser er gældende, når du afgiver et bud til Norwegian Air Shuttle ASA på en chance for opgradering til Premium-kabine (Premium eller PremiumFlex billet) fra økonomiklasse (LowFare, LowFare+ eller Flex billet) med "Bid for Upgrade"-tjenesten.

Disse vilkår og betingelser skal ses i relation til vores Generelle Vilkår for Befordring.

2. Anvendelighed

Bud på opgradering til Premium kan kun afgives på udvalgte afgange på vores internationale langdistanceruter med 787 Dreamliner.

For at kunne afgive et bud skal du være i besiddelse af en gyldig LowFare, LowFare+ eller Flex billet. Du kan kun byde på afgange, du allerede har en gyldig billet til. 

Bid for Upgrade er ikke til rådighed, hvis du rejser med et spædbarn. Bid for Upgrade er muligvis ikke til rådighed for bookinger via et rejsebureau. 

Hvis du allerede har opgraderet til Premium-kabine til en fast pris, kan du ikke nedgradere til en LowFare, LowFare+ eller Flex billet med henblik på at bruge "Bid for Upgrade" i stedet for.

3. Passagerer

Hvis mere end én passager rejser på den samme booking, gælder et bud på opgradering for alle passagerer i bookingen. Dit bud er pr. passager, og det samlede beløb vil være lig med dit bud ganget med antallet af passagerer i din booking.

Hvis et bud på opgradering accepteres, bliver alle passagerer i bookingen opgraderet til Premium-kabine som følge heraf. 

4. Afgivelse af bud

I det fleste tilfælde foretages Bid for Upgrade i samme valuta som den oprindelige booking. Hvis valutaen ikke er til rådighed, afgives buddet i US dollars (USD).

Dit bud kan være så lavt og så højt, som du har lyst til, inden for den prisramme, der er vist i budlinjen. Hvor stort dit bud skal være for at vinde en opgradering, afhænger af en række kriterier, såsom antallet af passagerer, der afgiver bud på den samme flyvning, resterende sæder i Premium-kabinen osv. Vi forbeholder os ret til ikke at afsløre disse kriterier.

Dit budbeløb tilføjes prisen for din billet.

Bid for Upgrade kan kun afgives med et gyldigt kreditkort. Du skal give oplysninger om dit kreditkort, når du afgiver dit bud, men du bliver ikke debiteret, medmindre dit bud er accepteret.

Når dit bud er accepteret, vil dit kreditkort straks blive debiteret for det fulde beløb. Norwegian Air Shuttle ASA vil udstede en opgradering til Premium-kabine for alle passagerer i bookingen. Det samlede beløb vil inkludere alle forudbetalte afgifter.

Det kreditkort, du anvendte i forbindelse med afgivelse af buddet, skal være gyldigt og have tilstrækkelig kreditramme, når opgraderingen gennemføres.

5. Ændring eller annullering af dit bud

Når du har afgivet dit bud, kan du ændre eller annullere dit bud op til 26 timer før din planlagte afrejse. Dit bud kan imidlertid blive accepteret før da. Hvis dit bud er accepteret, vil du ikke længere kunne annullere eller ændre dit tilbud.

6. Budaccept

Norwegian Air Shuttle ASA er ikke forpligtet til at acceptere dit bud. Alle accepterede bud sker efter Norwegian Air Shuttle ASA's eget skøn.

Du erklærer dig indforstået med, at dit bud forbliver åbent for accept op til 12 timer før din planlagte afgang. Du kan ændre eller annullere dit tilbud op til 26 timer før din planlagte afgang under forudsætning af, at dit bud ikke er accepteret af Norwegian Air Shuttle ASA forinden.

Norwegian Air Shuttle kan acceptere dit bud på ethvert tidspunkt op til 12 timer før din planlagte afgang. Når dit bud er accepteret, er du juridisk bundet til at gennemføre din betaling af den pris, du har anført i dit endelige bud. Herefter vil du ikke kunne ændre eller annullere dit bud.

Senest 12 timer før den planlagte afrejse får du besked om, hvorvidt dit bud er accepteret eller afvist.

7. Billetbetingelser

I tilfælde af, af dit bud accepteres, vil billetbetingelserne for din oprindelige billet også være gældende for din opgraderede billet, inklusive, men ikke begrænset til, bestemmelser for annullering og gebyrer for ændringer.

Specielle behov (f.eks. særlig assistance/måltider/bagage) følger automatisk den nye, opgraderede booking. Forudbetalte sæder, måltider og bagage knyttet til din oprindelige billettype bliver ikke refunderet.

8. Sæde

Hvis dit bud accepteres, vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at alle passagererne i bookingen sidder sammen. Vi kan ikke garantere tildeling af et bestemt sæde.

9. CashPoints

Hvis du er medlem af Norwegian Reward og registrerer dit Norwegian Reward medlemsnummer i bookingen, vil din oprindelige billetklasse være gældende som basis for beregning af CashPoints.

10. Refusion

10.1 Opgradering fra LowFare eller LowFare+ billetter til Premium billetter.

Når buddet er accepteret, gælder ingen refunderinger eller annulleringer, medmindre

  • Din planlagte afgang blev annulleret, og Norwegian Air Shuttle ASA ikke er i stand til at tilbyde dig plads i Premium-kabinen på en tilbudt alternativ afgang.
  • Din planlagte afgang blev annulleret, og Norwegian Air Shuttle ASA ikke er i stand til at tilbyde dig plads på en alternativ afgang.

10.2 Opgraderinger fra Flex billetter til PremiumFlex billetter

Når buddet er accepteret, kan budbeløbet ikke refunderes, medmindre

  • Din planlagte afgang blev annulleret, og Norwegian Air Shuttle ASA ikke er i stand til at tilbyde dig plads på en alternativ afgang.

11. Ændring af disse vilkår og betingelser

Norwegian Air Shuttle ASA forbeholder sig ret til at ændre, forandre, tilpasse eller fjerne dele af disse vilkår og betingelser når som helst uden forudgående varsel.