Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed. Sluk for tilgængelighedstilstand.

 

Norwegian arbejder aktivt med at reducere udslippene i luftfartsindustrien og støtter en bæredygtig miljøpolitik. Det vigtigste et flyselskab kan bidrage med for at reducere udslip, er at investere i nye fly.

I 2017 modtog Norwegian 17 Boeing 737-800-fly, ni Boeing 787-9 Dreamlinere og seks Boeing 737 MAX-fly. Selskabet udfasede også fire Boeing 737-800-fly. Flådefornyelsen i 2017 bidrog til yderligere reduktion af udslip per passager. Koncernen brugte 1,5 millioner ton Jet A-1-brændstof, hvilket svarer til 72,9 gram CO2 per passager per kilometer. Det er en reduktion på 1,2 procent sammenlignet med året før. Norwegians flåde har en gennemsnitsalder på 3,7 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Takket være den unge flåde har selskabet reduceret udslippene per passager med 30 procent siden 2008. Norwegian bruger brændstoføkonomiske 787 Dremlinere og Boeing 737-MAX på sine interkontinentale ruter. Norwegian skal modtage flere nye, brændstoføkonomiske fly i de kommende år og vil derfor fortsætte med at være et af de mest miljøvenlige flyselskaber i verden.

I september 2018 udnævnte det internationale miljøinstitut The International Council on Clean Transportation (ICCT) Norwegian til verdens mest brændstoføkonomiske flyselskab på transatlantiske ruter:

SEPTEMBER 2018: ICCT's liste over de mest brændstoføkonomiske flyselskaber på transatlantiske ruter. ICCT har analyseret brændstofforbruget hos de 20 største flyselskaber, der flyver mellem Europa og USA. Resultatet viser, at Norwegian har et brændstofforbrug på 44 passagerkilometer per liter, hvilket er 33 procent mere brændstoføkonomisk end branchegennemsnittet.

ICCT har gennemført denne analyse to gange, i 2014 og 2017. Begge gange blev Norwegian udnævnt til verdens mest brændstoføkonomiske flyselskab på transatlantiske ruter.

"De seneste år har der været en vækst i antallet af lavprisselskaber med unge flyflåder på transatlantiske ruter, men Norwegian er fortsat det mest brændstoføkonomiske flyselskab," siger Brandon Graver, der er ansvarlig for undersøgelsen.

OM ICCT: ICCT er en miljøorganisation, der udfører videnskabelige analyser og undersøgelser af miljøpåvirkning i forskellige brancher. Det var ICCT, der stod bag undersøgelsen, som afslørede Volkswagens udslipsskandale i 2015.

Download hele rapporten.

 

Andre vigtige miljømæssige tiltag:

  • Norwegian tilbyder flere direkte flyvninger end mange andre, mere traditionelle flyselskaber og styrer udenom de store knudepunkter. Resultatet er betydlig udslipsreduktion ved hjælp af færre brændstofforbrugende landinger og afgang. "Grønne" indflyvninger (Continouous Descent Approaches (CDA's)) reducerer de samlede udslip i løbet af flyvningens sidste fase.

  • Norwegian har indgået samarbejde med AVTECH Sweden, som giver Norwegian-piloter nøjagtig vind- og temperaturinformation om ruten, de skal flyve. Når data bliver overført til flyets systemer, kan flyruten justeres og forbedres, hvilket reducerer brændstofforbruget yderligere.

  • Vores nye flyflåde reducerer støj, hvilket forbedrer forholdene for dem, der bor i nærheden af lufthavne.

  • Norwegians flyflåde er en af de yngste i verden med en gennemsnitsalder på 3,7 år. Materialerne, der bruger til at bygge nye fly, er moderne og lettere end ældre fly, hvilket reducerer vægt og dermed også udslip.

  • Brug af winglets, en forlængelse af vingespidsen på vores Boeing 737-800 og Boeing 737-MAX 8, reducerer luftmodstanden. Designet kræver mindre motorkraft og reducerer dermed brændstofforbruget.

  • Norwegian benytter en speciel motor- og flyvask, der reducerer karbon-udslippet med cirka 16.000 ton om året.

  • Norwegian lancerede i efteråret 2017 et nyt miljøinitiav, "Plant for the Future". I samarbejde med organisationen Global Climate Institute har Norwegian plantet tusindvis af træer i England og Spanien, et træ hvor hver af Norwegians medarbejdere globalt. Norwegian vil fortsætte med at plante træer i andre dele af verden:

Denne webside kræver, at browsercookies er aktiveret!

Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed.

Du bruger i øjeblikket desktopversionen på en mobil enhed.