Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed. Sluk for tilgængelighedstilstand.

VAR

Fly til Varna Bulgarien

Bedste priser fra til Varna

Alle priser er for enkeltrejser fra {{user.selectedAirportName}} til Varna og inklusive skatter og afgifter.


{{friendlyMessage.header}}

Varna i korte træk

Hvorfor?

Fordi Bulgariens tredjestørste by er landets kulturelle og kosmopolitiske hovedstad. Og takket være de gyldne sandstrande er den også Sortehavets St. Tropez.

Lokale hotspots

Varnas bankende hjerte er Ploshtad Nezavisimost, en stor plads, hvor du finder operahuset, teatret samt caféer og restauranter i massevis.

Det vidste du sikker ikke

I 1972 fandt man en 6.000 år gammel gravplads med verdens ældste samling af guld. Det understøttede påstanden om, at Varna er en af de ældste byer i verden. Du kan se gemmestedet i det arkæologiske museum.

Forslag til, hvad du kan se

Mechanic: Resurrection (2002) med Jason Statham og Jessica Alba. Filmen blev faktisk optaget her og viser Varnas smukke kystlinje på fremragende vis.

I tal

  • Indbyggere: 334.500 (i 2015)
  • Antal besøgende årligt: 310.000 (2015)
  • Gennemsnitstemperatur i januar: 3 °C
  • Gennemsnitstemperatur i august: 23 °C

Hvad sker der i Varna?

Pri Monahinite

Pri Monahinite ligger i det, der var byens første hospital (der, som navnet antyder, var drevet af nonner). Den er kendt for sit friske bulgarske køkken med mad som kyllingehjerter med smør, kalvekød med aubergine og saftigt grillet kød.

Happy

Det er et godt navn til et afslappet og mangfoldigt spisested. Når du træder ind i Happy, er det lige netop, hvad du bliver. Prøv det bulgarske bud på sushi (lækkert og skørt – især den lyserøde Hawaii maki med krabbemousse og Philadelphia), Paradise svineburger, pastamuligheder i overflod og selvfølgelig de bulgarske retter. Vælg et af de borde, der breder sig ud over fortovet, hvor du kan følge med i, hvad der sker på en af Varnas travleste gader.

Di Wine Restaurant and Cellar

Di Wine Restaurant and Cellar ligger i skyggen af Varnas flotte katedral og anses i brede kredse for at være en af de bedste restauranter i byen. Forestil dig lækre retter serveret ved borde med hvide hørduge, elegant service og udsøgte vine. Den internationale menu er beregnet til at imponere, og nogle af de mere markante retter er delikate blæksprutter serveret med en spændende mexicansk salsa, kylling med mandelpanering og skimmelostesauce og grillet and med fyldig grøntsagsrisotto.

Flyv til Varne, spis i Di Wine Restaurant and Cellar.
Di Wine anses i vide kredse for den bedste restaurant i Varna.

Club Horizont

Mange af Varnas bedste natklubber er kun åbne i højsæsonen, men Club Horizont (i Sea Garden) er et populært sted, der holder åbent hele året og jævnligt henter internationale top-dj's til byen samt lægger scene til optræden af nogle af Bulgariens populære popstjerner.

Retro Club

Retro Club er en herlig forandring fra de mere lurvede klubber i nærliggende Golden Sands. Denne trendy kælderbar med levende optræden hver aften har den bedste blanding af musik i byen – forestil dig alt fra rock og disco til bulgarske succeser og latinmusik, og så får du måske et par reggae- og ska-numre oveni.

Bolla

Mørk og fugtig med et ofte noget vidtløftigt musikvalg og kolossalt store vodkadrinks, det er Bolla, som bestemt er en oplevelse og milevidt fra de prangende natklubber ved stranden. Gæsterne i Bolla er utroligt imødekommende og ved, hvordan man holder festen i gang til ud på de små timer.

Vintage House

Vintage-scenen blomstrer i Varna (med retro klubaftener, veteranbiloptog og bagagerumssalg de fleste weekender), men hvis du er på udkig efter et unikt minde fra Bulgarien, kan du ikke vælge en bedre butik end Vintage House. Denne bedårende butik sælger førsteklasses genbrugstøj, statementsmykker og lidt genbrugsmøbler.

Grand Mall

Når du skal købe gaver og souvenirs til hele familien og alle vennerne derhjemme, er det mest praktiske at snuse rundt i et butikscenter. Grand Mall  har alle de navne, du kender så godt (Adidas, Guess, H&M og Massimo Dutti) og nogle få, du ikke kender, såsom modebutikken Badoo, skobutikken Humanic og smykkebutikken Oxette.

Sea Garden

Sea Garden er byens største park og et af byens vartegn. Den ligger lige oven for Sortehavet (deraf navnet) og rummer en masse tilbud, blandt andet en friluftsscene om sommeren og en fantastisk udsigt til Varnas strande.

Graffit Gallery

Ingen anden bygning i Varna frigør sig helt så overbevisende fra sovjettidens mørke æra som det funky Graffit Gallery, der er designet af bulgarske Georgi Bachev. Den seks etager høje, modernistiske bygning beklædt med grafit (‘graffit’ er grafit på bulgarsk og ikke graffiti stavet forkert!) har en café i underetagen og hotel på de øverste fire etager. Galleriet ligger på første sal. Det er så afgjort Varnas smarteste galleri med jævnligt skiftende udstillinger af kunst med kant.

National Navy Museum

Varna, som er Bulgariens største kystby, er med rette stolt af sin rige maritime historie. I National Navy Museum, som blev grundlagt i 1923, kan du få mere at vide om, hvad havet betyder for byen. Udover massevis af modelskibe og flådeuniformer kan du også se det skib, der anførte den bulgarske marines eneste sejr, da man i 1912 sænkede den tyrkiske krydser Hamidie ud for Kap Kaliakra.

Flyrejser med Norwegian

Gratis WiFi på de fleste flyvninger inden for Europa

Flyrejser med Norwegian

    Mad og drikkevarer om bord

    Du kan købe forskellige snacks, sandwich og andre lette måltider og drikkevarer på flyet. Se vores menu, når du kommer om bord.

    Nye fly – mindre udledning

    Gennemsnitsalderen på vores fly er kun 3,6 år, hvilket betyder mindre udledning og gør vores flyflåde til en af de yngste i verden.

    Sædereservation

    Fra 10 euro kan du få en vinduesplads, en plads forrest i flyet for at spare tid eller tæt på udgangene, hvis du vil have mere benplads. Har du allerede booket? Tilføj sædereservation nu.

    Video on demand

    På flyrejser på mere end 3,5 timer kan du se film og tv-serier på din smartphone, tablet og laptop for 7 euro. Husk dine høretelefoner!

    Central lufthavn

    De lufthavne, vi flyver til, ligger centralt med hurtig og nem transportforbindelse til centrum. Mindre besvær, mere tid til at nyde det.

    Optjen CashPoints

    Bliv medlem af Norwegian Reward, og optjen CashPoints, hver gang du flyver med os. 

Denne webside kræver, at browsercookies er aktiveret!

Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed.

Du bruger i øjeblikket desktopversionen på en mobil enhed.