Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed. Sluk for tilgængelighedstilstand.

TRD

Fly til Trondheim Norge

Bedste priser fra til Trondheim

Alle priser er for enkeltrejser fra {{user.selectedAirportName}} til Trondheim og inklusive skatter og afgifter.


{{friendlyMessage.header}}

Trondheim i korte træk

Hvorfor?

På grund af fascinerende historie, fremragende museer, enestående naturskønhed og en afslappet stemning i byen.

Lokalt hotspot

Solsiden, en klynge af travle restauranter, caféer, hoteller og barer ved havnemolen.

Det vidste du sikkert ikke

Der ligger en lille by lige syd for Trondheim lufthavn i Værnes, der hedder Hell. Men det skal du ikke tro på – det er et bedårende lille sted.

Foreslået læsestof

Berlinerpoplerne, en roman om kompliceret familieliv på en gård i Trondheim, der vandt Riksmål-prisen for norsk litteratur og er den eneste bog af Anne B. Ragde, der er oversat til engelsk.

I tal

  • Indbyggertal 180.000
  • 1.056.511 besøgende om året (2014)
  • Gennemsnitstemperaturer: 1 °C i januar og 14 °C i august.

Hvad sker der i Trondheim?

Una Pizzeria e Bar

Trondheim har et pizzeria i verdensklasse – Una, en raffineret og rummelig restaurant på solsiden, hvor stenovnen har hovedrollen. Husk at smage n’duja pizza med krydret italiensk svinepølse og flødeost, og der er også en Nutella-tung dessertpizza, hvis du har mod på det.

Bror Bar

Trondheim har måske ikke tidligere haft sin andel af steder med kvalitetsburgere, og det kan være forklaringen på Bror Bars bragende succes. Her finder du autentiske amerikansk diner-burgere serveret sammen med fisketacos og mikroøl.

Dromedar Kaffebar og Jacobsen & Svart

Indtil for nylig så den lokale cafékæde Dromedar Kaffebar ud til at være urørlig med fire lokale steder i Trondheim og en velfortjent ry for dejlig te, kaffe og kage. Men Dromedar har i de senere år fået konkurrence af Oslo-baserede Kaffebrenneriet, og nytilkomne Jacobsen & Svart har givet kampen om kaffen i Trondheim en ekstra tand.

Mat fra Hagen

På Nedre Bakklandet lige øst for Nidelva-fossen finder du vegetarrestauranten Mat fra Hagen, der hviler trygt mellem en række uafhængige, bohemeagtige virksomheder. De sunde og bæredygtige ting på menuen er f.eks. kålrabiburgere med kimchi, boghvedenudler med tofu og fremragende falafelwraps.

Fly til Trondheim, besøg Mat fra Hagen.
Vegetarrestauranten Mat fra Hagen på Nedre Bakklandet i Trondheim. (Foto: Katrine H. Landaas)

Trondhjem Mikrobryggeri

Ølelskere vil føle sig hjemme i Trondhjem Mikrobryggeri, hvor fem eller seks husbryggerier er på fad. Her er en virkelig livlig stemning, især i weekender.

Taps

I det charmerende Bakklandet er der endnu mere at glæde sig over for ølentusiaster i Taps bryggeripub, hvor man har den prisvindende Monkey Brew på fad, som kan være svær at finde andre steder, samt andre øltyper. Kombineret med den afslappede atmosfære i nabolaget handler Taps ganske enkelt om mikroøl uden de store armbevægelser.

Studentersamfundet

Daglighallen er en lille, velforsynet bar, der er en del af Studentersamfundet. Dette center har arrangementer med levende musik og er midtpunktet for UKA festivalen, der finder sted i oktober.

Livid Jeans

Det er næppe overraskende, at kvalitetsjeans, der er håndsyede i Norge, ikke er billige, men Livid Jeans er en investering. Fem år efter at han købte en symaskine og begynde at tage imod bestillinger på jeans fra venner og familie, har Jens Olav opbygget et ry for at være en af de bedste denimfabrikanter, der findes. Og det er ikke alle hans jeans, der er dyre. Livid åbnede for nylig en produktionslinje til konfektionsjeans i Portugal for at nedbringe omkostningerne.

Bogart Cosmo

Du finder mange andre norske og skandinaviske modebrands til både mænd og kvinder i Bogart Cosmo, der er et familiedrevet stormagasin, som altid følger med trenden.

Indkøbscentre

Vil du helst klare alle dine indkøb ét sted? Sirkus Shopping er byens mest populære indkøbscenter og hjemsted for mange lokale og globale mærker. Mercursenteret er et mindre indkøbscenter, men til gengæld ligger det midt i byen.

Trondheim Kunstmuseum

Trondheim har altid været en kunstnerisk by, og dens Kunstmuseum udstiller nogle af de fineste kunstværker fra Trøndelag-egnen og længere væk.

Rockheim

Trondheim kan også prale af en fin musikalsk arv, og det er derfor, Norges tredjestørste by slog Oslo og Bergen i kapløbet om at huse Rockheim, det nationale museum for pop og rock. Det er en flot bygning, og der er nok af underholdning her, selvom din interesse i norsk popmusik måske begynder og slutter med A-Ha's Take on Me.

Falstadsenteret

Under anden verdenskrig var Falstadcenteret, der ligger nord for Trondheim i Levanger, en nazistisk koncentrationslejr. I dag er det et førende menneskerettighedscenter og en regional turistattraktion. Du kan besøge museet og biblioteket for at få mere at vide om, hvad Norge oplevede under krigen.

Begivenheder, det er værd at holde øje med:

  • Kosmorama International Film Festival (februar)
  • Trondheim Jazz Fest (maj)
  • Olavsfestdagene (juli-august))
  • Pstereo Music Festival (august)
  • UKA Festival (hver anden oktober)

Flyrejser med Norwegian

Gratis WiFi på de fleste flyvninger inden for Europa

Flyrejser med Norwegian
  • Mad og drikkevarer om bord

    Du kan købe forskellige snacks, sandwich og andre lette måltider og drikkevarer på flyet. Se vores menu, når du kommer om bord.

  • Nye fly – mindre udledning

    Gennemsnitsalderen på vores fly er kun 3,6 år, hvilket betyder mindre udledning og gør vores flyflåde til en af de yngste i verden.

  • Sædereservation

    Fra 10 euro kan du få en vinduesplads, en plads forrest i flyet for at spare tid eller tæt på udgangene, hvis du vil have mere benplads. Har du allerede booket? Tilføj sædereservation nu.

  • Video on demand

    På flyrejser på mere end 3,5 timer kan du se film og tv-serier på din smartphone, tablet og laptop for 7 euro. Husk dine høretelefoner!

  • Central lufthavn

    De lufthavne, vi flyver til, ligger centralt med hurtig og nem transportforbindelse til centrum. Mindre besvær, mere tid til at nyde det.

  • Optjen CashPoints

    Bliv medlem af Norwegian Reward, og optjen CashPoints, hver gang du flyver med os. 

Leder du efter en lignende destination?

Denne webside kræver, at browsercookies er aktiveret!

Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed.

Du bruger i øjeblikket desktopversionen på en mobil enhed.