Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed. Sluk for tilgængelighedstilstand.

PSA

Fly til Pisa Italien

Bedste priser fra til Pisa-Toscana

Alle priser er for enkeltrejser fra {{user.selectedAirportName}} til Pisa-Toscana og inklusive skatter og afgifter.


{{friendlyMessage.header}}

Pisa i korte træk

Hvorfor?

Lommestørrelse og smuk – byen er hjemsted for Italiens fineste kirker og gallerier og har den smukkeste omegn – og så er der jo også noget med et berømt tårn...

Lokalt hotspot

Om sommeren er det Lungarno (langs med floden), hvor italienerne drikker Campari i interimistiske barer, før de kigger på aftenmarkedets boder. Om vinteren tyr man til de lune pubber på Piazza delle Vettovagli.

Det vidste du sikkert ikke

Galileo Galilei, den moderne videnskabs fader, blev født i Pisa.

Forslag til, hvad du kan se

Se Superman III (1983), og oplev den store blå spejderdreng rette det skæve tårn op.

I tal

  • Indbyggertal: 90.000
  • 294.596 besøgende om året (2013)
  • Gennemsnitstemperaturer: 8 °C i januar og 25 °C i august.

Hvad sker der i Pisa?

Trattoria San Omobono

Det hyggelige Trattoria San Omobono serverer håndlavet tortelli, ravioli og gnocci sammen med den kødsovs, kokken har lavet den dag. Perfekt til aftensmaden.

Quarto D'ora Italiano

Nogle få skridt fra tårnet serverer Quarto D'ora Italiano fremragende pizzaer med røget bund bagt i stenovn og med en håndfuld førsteklasses ingredienser på toppen.

Trattoria Nonna Rosa

Hvis du er ude efter noget, der er lidt lettere (og billigere), så prøv Trattoria Nonna Rosa. Her får du et glas vin, stykker af focaccia og det bedste pålæg i byen for 10 euro. Og så er her gratis internet.

Antica Bottega di Pisa

Antica Bottega di Pisa, der serverer pizza, panini og prosecco, er det perfekte sted at hvile de trætte ben. Sørg for at smage bruschetta al lardo serveret med lidt citronsaft – det er så godt, at selv dit taljemål vil tilgive dig.

Mercato Delle Vettovaglie

Gør som de lokale nonnas (bedstemødre), og køb de friske madvarer i Mercato Delle Vettovaglie, byens frugt- og grønsagsmarked. Stil dig i den længste kø (det er den bod, der har de bedste produkter), lad være med at røre ved grøntsagerne (det må man ikke i Italien), og nyd en hjemmelavet picnic nede ved floden Arno.

Bazeel

Pisa er en universitetsby, så der er ingen mangel på tossestreger om aftenen. I Bazeel kan du nyde en drink og levende musik.

Bar Amaltea

Musik- og madelskere vil synes om Bar Amaltea – deres cocktails er stærke nok til at holde dig på dansegulvet til ud på de små timer, og så er der masser af lækre snacks, der kan gøre dig ædru igen.

La Volta

Ølelskere bør opsøge La Volta på grund af deres udvalg af mikroøl og ale, og priserne starter ved 2 euro. Stedet er godt til en drink midt på ugen, hvor de lokale bands kommer og spiller fra kl. 20.

Vicolo Divino

Det lille, men perfekt udformede Enoteca Vicolo Divino er sådan et sted, rejsende elsker at falde over. Betjeningen hjælper dig med at vælge den drink, der passer til din sindsstemning, og serverer samtidig tallerkner fyldt med lokal salami og ost.

Porto di Boccadarno

Pisas marina, Porto di Boccadarno, ligger 15 minutter med taxa fra bymidten og er et besøg værd om aftenen. Her kommer byens smukke mennesker for at lege, før de sejler ud i deres store yachter. Du kan vælge imellem alle restauranterne og barerne ved vandet.

Valenti

I Pisas centrum sælger Valenti tøj og accessories fra Diane Von Furstenberg, Dior og Fendi, for blot at nævne nogle få. Ejeren, Ninni Valenti, udvælger selv alle varer, og hendes fremragende smag fremgår tydeligt af kollektionen.

B.B. Maison

Jakker, kjoler, sko, smykker og endda parfume er proppet ind i den lidt rodede butik, B.B. Maison – men snus rundt i kaosset, så skal du nok gøre et fund.

Corso Italia og Borgo stretto

De større og mere almindelige mærker finder du i Corso Italia, eller gå videre ned ad Borgo stretto på den anden side af floden Arno.

Det skæve tårn i Pisa

Det skæve tårn i Pisa er en klatretur værd, men det er kun et af fire smukke og også en smule skrånende bygninger, der udgør Campo dei Miracoli, byens kirkeområde. Mauriske buer fører besøgende ind i domkirken i romansk stil, der rummer nogle af Italiens største kunstværker, blandt andet Galileos bronzelysekrone.

Palazzo Reale

Palazzo Reale, der engang var bolig for den regerende Medici-familie, er et roligt museum med en bemærkelsesværdig samling. Læg mærke til en polyptyk af San Nicola da Tolentino, der er malet af Rafael i 1500-tallet.

Teatro Verdi

Skuespillere, sangere, artister og dansere betræder alle sammen de skrå brædder i Teatro Verdi, Pisas avantgardeteater. Sæsonerne er inddelt i de forskellige kunstarter som opera, teater og moderne dans, så der er noget for alle hver eneste måned.

Palazzo Blu

Kultur- og kunstbygningen Palazzo Blu er vært for nogle fremragende udstillinger af italienske og internationale moderne kunstnere.

Fly til Pisa, se Campo dei Miracoli og det skæve tårn i Pisa.
Campo dei Miracoli og det skæve tårn i Pisa.

Begivenheder, der er værd at holde øje med

  • Saint Ubaldo-dag (maj)
  • San Ranieri-dag (juni)
  • Gioco del Ponte – Pisas version af Palio (juni)

Flyrejser med Norwegian

Gratis WiFi på de fleste flyvninger inden for Europa

Flyrejser med Norwegian
  • Mad og drikkevarer om bord

    Du kan købe forskellige snacks, sandwich og andre lette måltider og drikkevarer på flyet. Se vores menu, når du kommer om bord.

  • Nye fly – mindre udledning

    Gennemsnitsalderen på vores fly er kun 3,6 år, hvilket betyder mindre udledning og gør vores flyflåde til en af de yngste i verden.

  • Sædereservation

    Fra 10 euro kan du få en vinduesplads, en plads forrest i flyet for at spare tid eller tæt på udgangene, hvis du vil have mere benplads. Har du allerede booket? Tilføj sædereservation nu.

  • Video on demand

    På flyrejser på mere end 3,5 timer kan du se film og tv-serier på din smartphone, tablet og laptop for 7 euro. Husk dine høretelefoner!

  • Central lufthavn

    De lufthavne, vi flyver til, ligger centralt med hurtig og nem transportforbindelse til centrum. Mindre besvær, mere tid til at nyde det.

  • Optjen CashPoints

    Bliv medlem af Norwegian Reward, og optjen CashPoints, hver gang du flyver med os. 

Leder du efter en lignende destination?

Denne webside kræver, at browsercookies er aktiveret!

Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed.

Du bruger i øjeblikket desktopversionen på en mobil enhed.