Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed. Sluk for tilgængelighedstilstand.

NCE

Fly til Nice Frankrige

Bedste priser fra til Nice

Alle priser er for enkeltrejser fra {{user.selectedAirportName}} til Nice og inklusive skatter og afgifter.


{{friendlyMessage.header}}

Nice i korte træk

Hvorfor?

Frankrigs femtestørste by er også et populært feriested ved havet. Kig på mennesker langs promenaden, få hjertebanken i casinoerne, og nyd de hvide hotellers falmende glamour.

Lokalt hotspot

Cours Saleya er Nices bankende hjerte, lige fra morgenfruerne på blomstermarkedet til prix-fixe-frokoster og kosmopolitisk natteliv.

Det vidste du sikkert ikke

Bygningen af Promenade des Anglais blev oprindeligt iværksat for at give arbejde til tiggere. Eller at Nice kun har været en del af Frankrig siden 1860.

Forslag til, hvad du kan se

Tv-serien Transporter, Woody Allens Magic in the Moonlight og James Bond filmen Never Say Never Again 

I tal

  • Indbyggertal: 1 million
  • 5 millioner besøgende om året
  • Gennemsnitstemperaturer: 9 °C i januar og 24 °C i august

Hvad sker der i Nice?

La Rossettisserie

Kødædernes paradis, La Rossettisserie, er stedet med store portioner stegt kød i en hyggelig og familiær atmosfære. Tag plads ved et langbord sammen med andre, og få nye venner.

La Petite Maison

Vil du forkæles, så bestil et bord hos La Petite Maison, og klæd dig pænt på. Madonna og Elton John er blevet set her (uden dog at spise sammen).

Café Marché

Vegetarer føler sig nok bedre tilpas i den smarte Café Marché, der har grøntsagsvenlige muligheder som for eksempel hjemmelavet ratatouille. Kun frokost.

Le Four à Bois og Cave de la Tour

Til en picnic på stranden kan du købe frisk brød, tærter og “pan bagnat” (fyldte boller) hos en god bager som Le Four à Bois og fylde tomme flasker med vin hos Cave de la Tour.

Fly til Nice, besøg La Rossettisserie.
La Rossettisserie i den gamle by i Nice.

Riviera Bar Crawl

Nice sover ikke om sommeren. En bar-hoppetur som dem, der arrangeres af Riviera Bar Crawl, vil give dig et overblik på kort tid.

The Shapko

Nice er kendt for sin jazzscene. Shapko lige ved Place Rossetti i Vieux Nice er et fantastisk sted til live jazz, blues og funk alle ugens aftener. Sene jam sessions tiltrækker lokale talenter.

Ooh Poo Pah Doo

Et kort stykke vej fra Shapko finder du den dæmpede retrobar Ooh Poo Pah Doo, der har dansegulv og spiller jazz, blues, soul og 1960'er rock. Her er proppet i weekender. 

L’Escalier Pub

Hvis du har lyst til at spille billard, er L’Escalier pub i Vieux Nice åben fra omkring kl. 10 om formiddagen til ud på de små timer. Her er fem billardborde. DJ’s, karaoke og temaaftener holder det hele livligt. 

Perfumerie Molinard

Skræddersyede shoppingoplevelser er lidt af en trend her på Rivieraen. For 69 euro kan du booke en timelang workshop hos Perfumerie Molinard og tage derfra med en personlig 50 ml duft fremstillet af deres udvalg af 90 essencer. En ekspert forklarer, hvordan parfumerne er fremstillet og drøfter din smag, personlighed og livsstil før blandingen.

Confiserie Florian

Oven på i Confiserie Florian vil de flersprogede medarbejdere vise dig, hvordan du fremstiller konfekt af blomster, frugter og chokolade. Smagsstofferne inkluderer bergamot, valmuefrø, violer og roser, og du kan smage, før du køber. Udover slik og chokolade sælger de kandiserede frugter, krystalliserede blomster, marmelade, honning, frugtte og sirup.

Charcuterie Ghibaudo

Charcuterie Ghibaudo er en mindre formel oplevelse, men medarbejderne vil tålmodigt fortælle om alle pølserne, patéerne og andet kødpålæg, så du kan vælge ingredienserne til en dejlig picnic. 

Fly til Nice, besøg Confiserie Florian.
Confiserie Florian

L'Open Bus

Se de vigtigste steder uden de store anstrengelser på L'Open Bus-tur. Et Nice Riviera Pass giver dig adgang til bussen såvel som til forskellige museer.

Musée National Marc Chagall

Hvis du kun har tid til ét museum, så vælg Musée National Marc Chagall, en spektakulær udstilling af nogle af hans største værker. Audioguiden er fremragende.

Matisse Museum

På den samme buslinje er det lille, men perfekt formede Matisse Museum i Cimiez. Udstillingen i den røde bygning koncentrerer sig om, hvordan Matisse boede og arbejdede. Mens du er der, så se lige de romerske ruiner ved siden af.

La Chapelle du Rosaire

Alternativt kan du vælge Matisses helt betagende kapel, La Chapelle du Rosaire, der ligger et kort stykke vej uden for byen i nærheden af landsbyen Vence. Et sted til stille eftertænksomhed.

Musée Maséna

Hvis kunst ikke er dit første valg, kan du gå en tur langs promenaden til Musée Maséna for at få en komplet gennemgang af Nices historie og udvikling.

Fly til Nice, besøg Matisse Museum.
Matisse Museum (Foto : Ville de Nice - musée Matisse/Nathalie Lavarenne © Succession H. Matisse pour les œuvres)

Begivenheder, der er værd at holde øje med: 

  • Nytårskoncert (januar)
  • Carnival de Nice (februar )
  • Nice Côte d'Azur Boat Show (marts)
  • Baie des Anges Regatta (april)
  • Nice en Roller, rollerblade event (juni)
  • Nice Jazz Festival (juli)
  • Feast of the Port (august)
  • Blues Festival (oktober)
  • Nice-Cannes Marathon (november)
  • Baie des Anges Rowing Race (december)
Fly til Nice, besøg karnivalet.
Parade under Carnival de Nice.

Flyrejser med Norwegian

Gratis WiFi på de fleste flyvninger inden for Europa

Flyrejser med Norwegian

    Mad og drikkevarer om bord

    Du kan købe forskellige snacks, sandwich og andre lette måltider og drikkevarer på flyet. Se vores menu, når du kommer om bord.

    Nye fly – mindre udledning

    Gennemsnitsalderen på vores fly er kun 3,6 år, hvilket betyder mindre udledning og gør vores flyflåde til en af de yngste i verden.

    Sædereservation

    Fra 10 euro kan du få en vinduesplads, en plads forrest i flyet for at spare tid eller tæt på udgangene, hvis du vil have mere benplads. Har du allerede booket? Tilføj sædereservation nu.

    Video on demand

    På flyrejser på mere end 3,5 timer kan du se film og tv-serier på din smartphone, tablet og laptop for 7 euro. Husk dine høretelefoner!

    Central lufthavn

    De lufthavne, vi flyver til, ligger centralt med hurtig og nem transportforbindelse til centrum. Mindre besvær, mere tid til at nyde det.

    Optjen CashPoints

    Bliv medlem af Norwegian Reward, og optjen CashPoints, hver gang du flyver med os. 

Leder du efter en lignende destination?

Denne webside kræver, at browsercookies er aktiveret!

Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed.

Du bruger i øjeblikket desktopversionen på en mobil enhed.