Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed. Sluk for tilgængelighedstilstand.

LGW

Fly til London Storbritannien

Bedste priser fra til London Gatwick

Alle priser er for enkeltrejser fra {{user.selectedAirportName}} til London Gatwick og inklusive skatter og afgifter.


{{friendlyMessage.header}}

London i korte træk

Hvorfor?

Den har overhalet Paris som Europas mest besøgte by. Restauranter, butikker og gallerier er i verdensklasse og har alligevel den berømte excentricitet i behold.

Lokalt hotspot

Det tidligere så selvudslettende Marylebone har foldet sig ud som et mere karakterfyldt og tilgængeligt område, hovedsageligt på grund af de nye madtilbud. Vi vil anbefale den intime Social Wine & Tapas på James Street eller middagsbilletter til Carousel, der er vært for pop-op'ere og gæstekokke fra hele verden. 

Det vidste du sikkert ikke

London har en pæn række menneskeskabte strande i byen om sommeren. Få sand mellem tæerne alle steder fra South Bank til Olympic Park.

Forslag til læsestof

Elsk ham, eller had ham, borgmester Boris Johnson kender byen. Han fortæller dens historie gennem beboerne i Johnson's Life of London: The People Who Made the City That Made the World (2011)

I tal

  • Indbyggertal: 8,6 millioner
  • 16,8 millioner besøgende om året (2013)
  • Gennemsnitstemperaturer: 7 °C i januar og 19 °C i august

Hvad sker der i London?

Canteen

London har verdens førende restaurantkultur. Hvis du ønsker moderne britisk kogekunst uden sternekokpriser, så begynd med Canteen, en afslappet og moderne restaurant på South Bank.

Fish and chips hos Masters Super Fish eller Hook

Du skal ikke bare bestille de berømte britiske fish and chips i den første og bedste pub. Vi foreslår, at du prøver den anerkendte, uafhængige Masters Super Fish i nærheden af Waterloo eller et mere moderne kvalitetssted som Hook i Camden.

Tayyabs

Det siges ofte, at Storbritanniens ægte nationalret, når det gælder popularitet, er karry. Der er mange indiske kvalitetssteder at vælge imellem. Mylderet af karryhuse i Brick Lane er verdensberømt, men bestil i forvejen, hvis du vil spise på den vanvittigt populære Punjabi restaurant Tayyabs. Eller hvis det gælder vegetarisk fra Sydindien, så prøv hvor som helst på Drummond Street i nærheden af Euston Station.

Berners Tavern og Hoi Polloi

Nogle af de mest omtalte hotelrestauranter er Berners Tavern i London EDITION hotel, hvor den hotte køkkenchef Jason Atherton residerer, samt Hoi Polloi, den afslappede bistro i det funky Ace Hotel.

Yauatcha

Er du på udkig efter noget mere usædvanligt? Så er kinesisk mad med Michelinstjerne måske noget. Prøv den udsøgte dim sum i Yauatcha, som du finder i Soho og i City. En dyr forkælelse.

Honest Burger, Five Guys og Top Dog

Gourmet junk food på gaden er populært. Prøv mikrokæden Honest Burger, hvor du får et autentisk bud på trenden. Du kan også vælge amerikansk burgerimport, Five Guys, med sodamaskine og Springsteen eller masser af toppings på en gourmet hotdog i den nye Top Dog i Soho, et mere beskedent tiltag fra ejerne af Prins Harrys yndlingsnatklub, Boujis.

Fly til London, spis på Honest Burger.
Prøv Honest Burger, hvor du får et autentisk bud på gourmet junk food.

The Princess Louise og The Lamb

London har en indtagende blanding af “old boozers” – atmosfærefyldte pubber fra victoriatiden med originalt interiør – og moderne barer. I Holborn finder du The Princess Louise pub, der er overdådigt udstyret. Pubberne i nærliggende Lamb’s Conduit Street er lige så charmerende. Prøv The Lamb.

French House

I mange år har Soho været det absolutte midtpunkt i Londons natteliv, indtil Shoreditch blev lige så attraktiv. Den lille, mørke French House pub på Sohos Dean Street er legendarisk. Den er populær blandt kunstnere og har en lang historie. Under anden verdenskrig var den et populært samlingssted for franskmænd. Den lillebitte restaurant på første sal servere gode, enkle og moderne europæiske retter.

Dalston Superstore

Men du kan ikke rigtig sige, du har været i byen i London, før du har travet rundt i Østlondons nattelivskvarterer Shoreditch og Dalston. Her er utallige barer og klubber, men prøv den sjove og usædvanlige Dalston Superstore efter almindelig lukketid på Kingsland High Street.

69 Colebrooke Row og Bar Termini

Bestil bord i forvejen på trendy 69 Colebrooke Row i Islington, Nordlondon. En af de mange barer med cocktailmenu af den førende bartender Tony Conigliaro. De samme mennesker er også ophavsmænd til cocktail- og kaffebaren Bar Termini, en der er ny i Soho.

Ministry of Sound

London har ry for aftener, der slutter tidligt, når pubberne lukker omkring kl. 23.30 eller midnat, men afhængig af din musiksmag, findes der andre steder at gå hen. Ministry of Sound er blandt de mest berømte internationale klubber, og selv efter glansperioden i 1990'erne har den stadig masser af gennemslagskraft.

Fly til London, besøg 69 Colebrooke Row.
69 Colebrooke Row i Islington.

De centrale shoppingområder i Oxford Street og Regent Street plus den mere eksklusive Bond Street går aldrig af mode. De er også hjemsted for to af verdens bedste stormagasiner:

Selfridges

Elegante, fashionable Selfridges på Oxford Street er den ultimative shoppingdestination for alt fra designertøj til køkkenudstyr og en overvældende skønhedshal.

Liberty

Det karakteristiske, træbeklædte Liberty på Regent Street er endnu dyrere, men ganske enkelt et sted, der må ses.

Markeder i Camden, Portobello og Columbia Road

Er du på udkig efter en vintage læderjakke, lampe eller vinyl, skal du besøge markederne Camden i det nordlige London og Portobello i Vestlondon. I Østlondons Columbia Road har blomstermarkedet begrænset tiltrækning, hvis du ikke er bosat i byen, men gaderne er hjemsted for små uafhængige butikker med tøj til kvinder, smykker og ting til hjemmet, som du ikke ser andre steder.

Fly til London, besøg Selfridges.
Selfridges i Oxford Street (Foto: Andrew Meredith)

Tate Modern

Verdens mest besøgte galleri for moderne kunst er Tate Modern, der åbnede på South Bank i år 2000. Og det er ikke så underligt – for kvaliteten og størrelsen af deres udstillinger og den permanente samling gør Tate Modern til et sted, man ikke må gå glip af. Den største udstilling indtil nu var “Matisse Cut-Outs” blockbusteren i 2013.

The British Museum

The British Museum er en anden af de store damer i South Kensington museumskvarteret, der er på de fleste besøgendes liste. Det er det kontroversielle hjemsted for Elgin Marbles, de betagende gamle græske skulpturer, som nogle mener, bør sendes tilbage til Grækenland.

The British Film Institute

For det bedste i verdens biografer før og nu er BFI (British Film Institute) stedet af besøge. Det ligger på South Bank, en kort gåtur fra Embankment eller Waterloo undergrundsstation.

Curzon Bloomsbury

Curzon biografkæden er en pålidelig støtte til nye, uafhængige film, og den nyligt ombyggede Curzon Bloomsbury indeholder også en særskilt dokumentarsal. Det imponerende modernistiske interiør er arkitekten Takero Shimazaks værk og gør det uden tvivl til den smukkeste og mest veldesignede biograf i London.

Natural History Museum, Science Museum og V&A

Tag vestpå til det berømte museumskvarter i South Kensington, hvor du finder dinosaurernes hovedkvarter i Natural History Museum (tidligt om morgenen er køen kortere). Her finder du også det innovative, børnevenlige Science Museum og det kunst- og designfokuserede V&A hvor emnerne for udstillingerne kan variere fra David Bowie til gamle kinesiske malerier.

Fly til London, besøg museet V&A.
Kunst og designmuseet V&A (© Victoria and Albert Museum, London)

Begivenheder, der er værd at holde øje med:

  • Clerkenwell Design Week (maj)
  • Field Day musikfestival (juni)
  • Wimbledon Tennis Championships (juni)
  • Frieze Art Fair (oktober)
  • BFI London Film Festival (oktober)
  • Lord Mayor’s Show and fireworks (november)

Flyrejser med Norwegian

Gratis WiFi på de fleste flyvninger inden for Europa

Flyrejser med Norwegian

    Mad og drikkevarer om bord

    Du kan købe forskellige snacks, sandwich og andre lette måltider og drikkevarer på flyet. Se vores menu, når du kommer om bord.

    Nye fly – mindre udledning

    Gennemsnitsalderen på vores fly er kun 3,6 år, hvilket betyder mindre udledning og gør vores flyflåde til en af de yngste i verden.

    Sædereservation

    Fra 10 euro kan du få en vinduesplads, en plads forrest i flyet for at spare tid eller tæt på udgangene, hvis du vil have mere benplads. Har du allerede booket? Tilføj sædereservation nu.

    Video on demand

    På flyrejser på mere end 3,5 timer kan du se film og tv-serier på din smartphone, tablet og laptop for 7 euro. Husk dine høretelefoner!

    Central lufthavn

    De lufthavne, vi flyver til, ligger centralt med hurtig og nem transportforbindelse til centrum. Mindre besvær, mere tid til at nyde det.

    Optjen CashPoints

    Bliv medlem af Norwegian Reward, og optjen CashPoints, hver gang du flyver med os. 

Denne webside kræver, at browsercookies er aktiveret!

Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed.

Du bruger i øjeblikket desktopversionen på en mobil enhed.