Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed. Sluk for tilgængelighedstilstand.

BIO

Fly til Bilbao Spanien

Bedste priser fra til Bilbao

Alle priser er for enkeltrejser fra {{user.selectedAirportName}} til Bilbao og inklusive skatter og afgifter.


{{friendlyMessage.header}}

Bilbao i korte træk

Hvorfor?

Hvis du mener, du kender Spanien, så vil denne tempererede, kosmopolitiske og kultiverede by først overraske dig og derefter fortrylle dig.

Lokalt hotspot

Zazpikaleak eller Las Siete Calles (‘De syv gader’) i den gamle by og i nærheden af floden er det livligste sted – og endnu vigtigere – har de bedste snacks, pintxos.

Det vidste du sikkert ikke

Athletic Bilbao er det eneste europæiske fodboldhold, der udelukkende består af baskiske spillere.

Forslag til, hvad du kan se og læse

Bøger: The Basque History of the World (Mark Kurlansky, 2000). Film: Spanish Affair (Ocho apellidos vascos) (2014), en romantisk komedie, der handler om forskellen mellem baskere og andalusiere.

I tal

  • Indbyggertal: 348.574
  • 726.000 besøgende om året (2014)
  • Gennemsnitstemperaturer: 10 °C i januar og 21 °C i august.

Hvad sker der i Bilbao?

Café Iruña

Café Iruña blev etableret i 1903, og det er kombinationen af overdådig indretning og førsteklasses jamon, der placerer den over de andre barer langs med den smalle gade over for Los Jardines de Albia. Prøv den lokale txakoli-vin i baren, eller gå op i spiselokalet ovenpå for at nyde typisk baskisk mad og interiørets markante mauriske fliser.

Café Bar Bilbao

Den typiske oplevelse af tapasbar får du på Café Bar Bilbao. Alle pintxos er hjemmelavede med stor omhu, og beliggenheden under hvælvingerne ved Plaza Nueva er cool på mere end én måde.

Restaurante Mina

Har du spenderebukserne på? Du finder ikke nogen bedre grund end den sublime menu på Restaurante Mina, kokken Álvaro Garridos ‘drømmefabrik’ i det trendsættende San Francisco-område. Ti retter fjerlet, smagfuld baskisk kogekunst for 69 euro er et fint tilbud. 

Berton Bukoi

Tag ikke fejl, og tro, at Berton Bukoi er en af de sædvanlige turistrestauranter. Den kan godt se sådan ud med alle de typiske baskiske nipsting på murstensvæggene, men gå udenom de kolde pintxos på disken til fordel for en solemillo (steak) eller marineret blæksprutte fra menuen. Så opdager du forskellen.

San Sebastian

Madglade turister kan ikke tage til Baskerlandet uden at besøge byen San Sebastian, der ligger en time væk langs kysten. Selv dem, der ikke har budget til michelinstjerner, kan deltage i et madorgie af høj kvalitet for nogle få euro i og omkring den gamle by. 

BilboRock

Det sker ikke så tit, at kirker fra det syttende århundrede bliver til regulære centre for hedonisme, men BilboRock er gået fra at være et sted til bøn til at være et center for moderne kunst. Kirken er nu vært for film, shows og levende musik – sidstnævnte forstærket af en himmelsk akustik.

Kafe Antzokia

Som en bekræftelse af Bilbaos ry for at være Nordspaniens midtpunkt for subkultur er den ombyggede biograf Kafe Antzokia stedet i byen for den lokale udgave af metal- og punkbands.

Cotton Club

Hvorvidt Cotton Club er noget for dig, afhænger af dit behov for personlig plads. I de sene aftentimer i weekenden trænges romdrikkere og musikelskere i dette 20 år gamle spillested som sardinak (baskiske sardiner), så her er ikke plads til de store armbevægelser. Men stemningen er lige så livlig som den vilde udsmykning.

Gorostiaga

Du kan kende de ægte lokale – især de ældre mænd – på den kulørte baskerhue eller txapela, som er farvekodet i henhold til deres tilhørsområde: sort for Bilbao, blå for San Sebastian osv. Prøv dem og stort set alle andre hattemodeller, du kan forestille dig, hos Gorostiaga, hvor de har fremstillet og solgt dem i over 30 år.

Athletic Bilbao butik

Her kan du finde et sportsligt, rød- og hvidstribet minde om dit besøg i Athletic Bilbao-butikken i den gamle bydel.

La Petite Fromagerie

De hele salamanca-iberiske skinker hænger fra loftet i de fleste delikatessebutikker i den gamle bydel, og de ville udgøre en fantastisk souvenir, hvis der var plads i kufferten. Måske skulle du i stedet prøve noget fra La Petite Fromagerie, som drives af en tidligere kok, der er fuldstændig besat af fåre- og gedeost. 

Guggenheim museet

Guggenheim-museets frække sølvkurver er øjeblikkeligt genkendelige og er eneansvarlige for, at antallet af besøgende i byen er syvdoblet siden åbningen i 1997. Jævnlige udstillinger er ofte den (ret dyre) adgangspris værd, men området omkring museet er også fyldt med gratis kunst for offentligheden.

Museo de Bellas Artes

Museo de Bellas Artes bliver ofte overskygget af Guggenheim, men er ikke desto mindre et dejligt galleri med tre permanente samlinger af lokal, moderne og klassisk kunst.

Bådture

Få det fulde overblik over den tidligere industriby med en guidet bådtur. Vælg mellem turen på en time forbi mange af byens hovedattraktioner eller turen på to timer ned af floden til kysten.

Fly til Bilbao, besøg Guggenheim-museet.
Guggenheim-museet i Bilbao.

Begivenheder, der er værd at holde øje med

  • Karneval (februar/marts)
  • Semana Santa (marts/april)
  • Virgen del Carmen (juli)
  • Bilbao BBK festival (juli)
  • Tyreløb (i nærheden i San Fermin i juli)
  • Aste Nagusia (august)

Flyrejser med Norwegian

Gratis WiFi på de fleste flyvninger inden for Europa

Flyrejser med Norwegian
  • Mad og drikkevarer om bord

    Du kan købe forskellige snacks, sandwich og andre lette måltider og drikkevarer på flyet. Se vores menu, når du kommer om bord.

  • Nye fly – mindre udledning

    Gennemsnitsalderen på vores fly er kun 3,6 år, hvilket betyder mindre udledning og gør vores flyflåde til en af de yngste i verden.

  • Sædereservation

    Fra 10 euro kan du få en vinduesplads, en plads forrest i flyet for at spare tid eller tæt på udgangene, hvis du vil have mere benplads. Har du allerede booket? Tilføj sædereservation nu.

  • Video on demand

    På flyrejser på mere end 3,5 timer kan du se film og tv-serier på din smartphone, tablet og laptop for 7 euro. Husk dine høretelefoner!

  • Central lufthavn

    De lufthavne, vi flyver til, ligger centralt med hurtig og nem transportforbindelse til centrum. Mindre besvær, mere tid til at nyde det.

  • Optjen CashPoints

    Bliv medlem af Norwegian Reward, og optjen CashPoints, hver gang du flyver med os. 

Leder du efter en lignende destination?

Denne webside kræver, at browsercookies er aktiveret!

Du bruger i øjeblikket den tilgængelige version på en desktopenhed.

Du bruger i øjeblikket desktopversionen på en mobil enhed.