På skattejagt i Oslo

Norges hovedstad er langt fra bare en asfaltjungle. Her findes både grønne åndehuller, rigt dyreliv og impulser fra alle verdenshjørner. Hver bydel har sin egen charme og sjæl og tiltrækker lige så meget Oslos faste befolkning som turister. Her er nogle oplevelser ud over de sædvanlige.

 

– Tag på øhopping i Oslofjorden: idyllisk og roligt øliv lokker bare en kort færgetur fra Oslo centrum.

– Op i højden: på en ås 20 minutter fra centrum ligger Tryvann Vinterpark.  Om vinteren byder parken på et komplet alpintilbud, og om sommeren er Tryvann en flot temapark med en af Skandinaviens største klatreparker og en stor cykelpark.

Blå: koncert- og klubscene i det gamle diamantlager i Brenneriveien langs Akerselva. Hør jazz, elektronisk, hip-hop, pop og rock. Du kan også få jævnlige litteraturoplevelser bag de blå døre.

Spøgelsesvandring på fæstningen: Spøger det på Akershus fæstning? Ja, mener nogen. Vandringen foregår om aftenen og bringer dig tusind år tilbage i tiden.

- Den lille flødebollefabrik: Specialcafé med flødeboller i et utal af varianter. Følg med i produktionen, mens du nyder det.

– Operataget: Tag en tur i Norges mest urbane «park», og hyg dig med picnic på operatagets marmorskråninger. Om sommeren arrangeres der også mange store koncerter på taget.

 

Bestil din rejse til Oslo nu

Søg billige flybilletter

Fly fra
Fly til
Udgående
Retur
Passagerer
Server:NAS-PORTALB13  EPiServer LanguageBranch:da