Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab

Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax World Airline Awards. Det er flypassagererne selv, som bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der betegnes som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. Administrerende direktør Bjørn Kjos modtog prisen under Paris Air Show tirsdag formiddag.

”Dette er en stor og vigtig anerkendelse, som jeg er meget stolt over og ydmyg over for. Jeg vil takke alle vores passagerer, som har givet os så flotte kommentarerer. Jeg vil også takke alle, der arbejder i Norwegian, og som hver eneste dag hele året gør sit yderste for vores passagerer. Titlen ”Europas bedste lavprisselskab” er et bevis på, at kombinationen splinternye fly, fremtidsorienterede løsninger, et stort og godt rutenet, god service om bord og billige billetter bliver værdsat,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

SkyTrax World Airline Awards er den mest prestigefyldte og anerkendte prisuddeling i flybranchen. Rejsende fra over 160 lande deltager hvert år i verdens største undersøgelse omkring kundetilfredshed blandt flypassagerer. Over 200 flyselskaber indgår i undersøgelsen. Kunderne bedømmer alt fra oplevelsen omkring indtjekning, boarding, sædekomfort, renlighed i kabinen, mad, drikke, underholdning og service.

 

Læs mere om SkyTrax World Airline Awards her.

For mere information
Norwegians pressetelefon: + 47 815 11 816

Sidst opdateret: 28.06.2013 15:07

Bestil rejse

Fly fra
Fly til
Udgående
Retur
Passagerer
Server:NAS-PORTALB14  EPiServer LanguageBranch:da