Alle fly har en grænse for maksimalvægt for last. Norwegian fragter bagage under forudsætning af, at den samlede last ikke overstiger flyets maksimale tilladte last. Hvis indchecket bagage bliver skadet, forsinket eller går tabt under transport med en Norwegian-afgang, er Norwegians ansvar begrænset til 1131SDR (Særlige trækningsrettigheder). Bagageuregelmæssigheder skal omgående forevises for vores agent i lufthavnen, senest syv dage efter ankomst jf. Norsk luftfartslov. Norwegians erstatningspligt er begrænset i henhold til Montreal-konventionen og Norsk Luftfartslov, og vi anbefaler, at du anmelder bagageuregelmæssigheder til dit forsikringsselskab.
Forsinket bagage
Ved bagageforsinkelser forsøger vi efter bedste evne at lokalisere bagagen og eftersende den til opgivet adresse. Det er vigtigt, at vores repræsentanter i den lufthavn, du er ankommet til, får din adresse, telefonnummer og en beskrivelse af den savnede bagage. Du vil så modtage en kvittering af rapporten (Property Irregularity Report), som du skal passe godt på. Der har du referencenummeret på din efterlysning, og hvis du senere skal søge erstatning, skal originalen vedlægges kravet.
Hvis du ønsker at tjekke, om bagagen er ankommet til lufthavnen eller tjekke, at informationer i rapporten er korrekte, kan du tjekke det her. Vores repræsentanter i lufthavnen vil kontakte dig straks, når bagagen er klar til lokal levering, eller hvis de har brug for yderligere oplysninger. Vores repræsentanter i ankomstlufthavnen har ansvaret for at søge efter bagagen de første fem dage. Hvis du ønsker at kontakte lufthavnen, står telefonnummeret også på efterlysningsrapporten.
Norwegian er tilknyttet det verdensomspændende bagagesporingssystem World Tracer, der knytter os til de fleste flyselskaber verden over. Hvis din bagage ikke er lokaliseret efter fem dage, overtager Norwegians hovedkontor ansvaret for efterlysningen. Vi ønsker så lidt mere detaljerede oplysninger om udseende og indhold af bagagen, så vi kan foretage en udvidet søgning i World Tracer.
Beskadiget bagage
Norwegian håndterer sine rejsendes bagage med omtanke. På samme måde kan vi ikke tage ansvar for normal slidtage. Norwegian kan heller ikke holdes ansvarlig for skader på kufferter opstået som følge af ukorrekt adfærd fra passagerernes side eller passagerers uagtsomhed.
Hvis din bagage er blevet beskadiget med Norwegian, skal det omgående og senest inden 7 dage forevises vores repræsentanter i lufthavnen. Rejsedokumentation, tag/tagkvittering og den beskadigede genstand skal forevises. Der bliver så skrevet en rapport om forholdet, og der gives information om, hvordan du skal forholde dig videre. Flyselskabet dækker ikke skader, der ikke er forevist inden 7 dage efter rejsen.
Ved skader, der ikke dækkes af flyselskabet, skal det også rapporteres omgående og inden 7 dage efter rejsen, skaderapporten kan så vedlægges evt. erstatningskrav til eget rejseforsikringsselskab.
Alle krav om erstatning, skal indeholde den originale rapport, der er skrevet i lufthavnen, dokumentation for værdi/alder på den beskadigede genstand samt bankoplysninger. Ved overførsler til udlandet, skal bankens navn/adresse, SWIFT-kode, Iban-kode og kontonummer opgives.
Vores adresse:
Norwegian Air Shuttle
Bagage afdeling
Postboks 115
1330 Fornebu
Norge
Barnevogne, autostole, cykler, golfudstyr, ski, fiskestænger, andet sportsudstyr, malerier og skrøbelige genstande er som udgangspunkt ikke egnet til flytransport. Norwegian anbefaler vores rejsende at pakke dette udstyr, så det ikke bliver beskadiget. Blød emballage alene regnes ikke som tilstrækkelig emballage til den type udstyr. Du er selv ansvarlig for at pakke skrøbeligt udstyr på en sådan måde, at det tåler normal bagagehåndtering.
Norwegian anbefaler at du altid beskytter din barnevogn, rullestol, cykel, ski, golfudstyr ol. når du skal ud at rejse. Airshells tilbyder udleje af god beskyttelse sådan at dine ting er godt beskyttet mod skader som kan opstå under transport. Alle Norwegians kunder får 15% rabat ved leje af denne egnede beskyttelse hos Airshells ved at opgive rabatkode DY2012. Beskyttelsen hentes/leveres i lufthavnen hos Airshells egen repræsentant. Tjenesten er kun tilgængelig i udvalgte lufthavne. For mere information om vilkår, priser og hvordan du kan bestille kontakt Airshells.
